Stop NATO

NATO-ekspansion forvandler Østersø-regionen til kommende krigsskueplads

Af Stop Terrorkrigen


Sverige og Finland er halvt i NATO. NATO opruster i de baltiske lande og Polen til krig mod Rusland. Og Danmark og Norge har tilsluttet sig en britisk ledet ’udrykningsstyrke’ der med kort varsel skal kunne sættes ind i spændte situationer, i Østeuropa og ikke mindst omkring Østersøen.

 

Protest i Wales op til NATO-topmødet 4.-5. september 2014


Uden nogen form for offentlig debat i noget af de berørte lande er NATO godt på vej til at militarisere hele Østersøområdet og ændre den strategiske balance i forhold til Rusland.

Det sker med påskud i krisen i Ukraine, men har været længe undervejs og forberedt længe før. I november 2013 gennemførtes den hidtil største NATO-krigsøvelse i regionen.

I forbindelse med sammenlægningen af de to Tysklande lovede NATO den russiske ledelse (Gorbatjov), at den vestlige militæralliance ikke ville søge ekspansion mod øst langs den russiske grænse. Dette løfte er for længst brudt.

I 1999 blev Tjekkiet, Ungarn og Polen medlemmer af NATO. I 2004 var det Estland, Letland, Lithauen, Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. I 2009 fulgte Albanien og Kroatien.

En stribe andre lande er i samme periode blevet knyttet tættere til NATO og delvist integreret i dets strukturer. Nogle af dem er på vej til medlemskab.

Det gælder blandt andet Ukraine, som NATO’s generalsekretær, krigsforbryderen Anders Fogh Rasmussen direkte har opfordret til at søge medlemskab. Det gælder Kosova, Moldova og Serbien i det sydøstlige Europa.

Og det gælder Finland og Sverige i Norden.


Sverige halvt med

I øjeblikket drøftes de to nordiske landes  status -  mestendels bag lukkede døre. De har begge været igennem en proces, som har ført dem til halvt medlemskab og til omfattende integration i NATO’s strukturer.

I en artikel i Svenska Dagbladet (1. sept. 2014) under overskriften ’Sverige halvt ind i NATO med ny aftale’ skriver den fhv. udenrigsminister og leder af FNs våbeninspektører op til Irak krigen Hans Blix og den tidligere ambassadør Sven Hirdman:

”Regeringen besluttede den 28 august at godkende en aftale om  værtslandstøtte for Nato. Som det fremgår af i regeringens pressemeddelelse indebærer det blandt andet attt Natotropper skal kunne virke i eller fra svensk territorium under krisehåndteringsoperationer. Det gælder i særdeleshed Natos hurtige indsatsstyrke (Nato Response Force, NRF) på  op til  25.000 mand. I oktober 2013 indgik regeringen en overenskomst med Nato om svensk deltagelse i denne styrke og dens øvelsesvirksomhed.

Dette er kulminationen på den de små skridts  politik som regeringen och forsvarsmagten  med bistand fra forskellige  udvalgsrapporter  har bedrevet  de seneste år for at føre Sverige stadige  nærmere ind i Nato. Den politikfor  militær alliancefrihed,  som fortsat  har støtte fra et flertal af det svenske folk gøres med aftalen stadig mere illusoris
k.”

De to erfarne diplomater og politikere  fordømmer at aftalen indgås uden forudgående offentlig debat og få uger før et rigsdagsvalg. De forlanger at den ved underskrivelsen gøres afhængig af den nyvalgte rigsdags godkendelse.

Først og fremmest stiller de et spørgsmål, som er relevant for alle i Østersø-regionen:

” Det burde alligevel stå klart, at en stadig  stærkere Natointegration af Sveriges og vores stersøkysts forsvarsanlæg vil få  Rusland til  at optrappe sin militære kapacitet og aktivitet i Østersøområdet. ( ...)

Resultatet blive øget spænding, risiko for konfrontationer og øgede  militærudgifter på mange områder. Vil vi medvirke til denna udvikling?”



Missilskjold og NATO-udrykningsstyrke

Op til NATO-topmødet i Wales den 4.-5. september har Polen og de baltiske lande ifølge det tyske blad Der Spiegel foreslået at Nato’s såkaldte missilskjold, som er under opbygning og har hovedbase i Rumænien, direkte skal rettes mod Rusland.

Alle NATO-lande er integreret i missilskjoldprojektet, som i årevis er blevet forklaret og forsvaret med, at det skulle beskytte Europa og Vesten mod mellemsøstlige slyngelstater med missiler. Det kaster den sidste forklædning for NATOs ekspansion mod øst og den altomfattende militære omringnig af Rusland, der strækker sig hele vejen fra den norske nordgrænse til øst for Balkan og videre over Tyrkiet mod Mellemøsten og Asien.

Før den amerikanske præsiden Obamas besøg i de baltiske lande inden NATO-topmødet har den estiske præsident Toomas Hendrik bedt om at NATO-tropper (baser) stationeres permanent i landet – under påskud af en russisk militær trussel.

I 1997 blev der undertegnet en aftale mellem NATO og Rusland, der forbød ’yderligere permanent udstationering af betydelige stridskræfter’ i Østeuropa. Den kan blive  direkte overtrådt, eller omgås ved, som der lægges op til, at NATOs udrykningsstyrke NRF opbygges og sættes i permanent alarmeredskab, så det kan bevæge sig hrutigt i en krisesituation.

Med Anders Fogh Rasmussens ord: ”Denne styrke rejser let, men vil kunne slå hårdt om nødvendigt’.


Joint Expeditionary Force

Samtidig er det den 1. september blevet officielt, at der dannes en anden hurtig udrykningsstyrke under britisk ledelse – betegnet som  Joint Expeditionary Force (JEF), med i alt 7 NATO-lande som deltagere. Det er Danmark, Estland, Letland, Litauen, Nederlandene, Norge og Storbritannien

Officielt er det  ikke en NATO-styrke, men udvider NATO-udrykningsstyrkens kapacitet. Nyhedsbureau Ritzau forklarer det sådan:

” Det er ikke en egentlig Nato-styrke, men den er etableret under forsvarsalliancens såkaldte "framework nation concept", hvor et Nato-land er vært for samarbejdet, der kan løse opgaver både i og uden for Nato-samarbejdet.

- Det er et samarbejde bestående af lande med operationserfaring, så landene er i stand til at indsætte en styrke, der kan bruges til en bred vifte af operationer. Kriser og fredsbevarende missioner, siger en højtstående Nato-kilde.”


Ritzau-telegrammet fortsætter:

”Den britisk ledede forsvarsstyrke ventes blandt andet at skulle bidrage til et markant øget beredskab i Østeuropa, hvilket Nato-landene skal diskutere på topmødet torsdag og fredag.

Således ventes udrykningsstyrken at kunne indgå i en mærkbart forøget tilstedeværelse af soldater og militært isenkram i regionen, som er præget af uroen i Ukraine.”

Og indlysende nok herunder i Østersø-området.


Stop NATOs ekspansion! Stop militariseringen!

Thorning-regeringen  fortsætter hermed den militaristiske og ’aktivistiske’ udenrigspolitik, baseret på militære aktioner, som for alvor udvikledes i Anders Fogh Rasmussens regeringstid fra 2001, og som ’belønnedes’ med hans generalsekretærpost.

Nato og Nato--medlemskab betyder fortsat militarisering, stadig større militærudgifter, garanti for dansk involvering i militære konflikter fra Østersøen til verdens ende, og øget risiko  for verdenskrig.

Antikrigsinitiativet Stop Terrorkrigen opfordrer til alle krigsmodstandere til at modsætte sig NATOs ekspansion mod øst, dansk deltagelse i udrykningsstyrker og missilskjold, våbeneksport til Irak og andre krigszoner – og til at stoppe Danmarkshistoriens største våbenhandel: Indkøb af nye krigsfly til mere end 30 milliarder kroner.



Se

NEJ TIL OPRUSTNING OG KRIG - DANMARK UD AF NATO!

Århus mod Krig og Terror

 

Se også

NATO-topmøde med frisk blod på hænderne

Den danske regering med i front: NATO opruster yderligere i Østersøområdet

NATO-scenarie: Østersø-lande som krigszone



- End -