Udtalelser
 

Ingen krig mod Irak –
Israel ud af de besatte palæstinensiske områder

Af Boykot Israel Kampagnen
22. februar 2003

Boykot Israel kampagnen udtaler sin protest mod en kommende krig mod Irak.
USA’s krig mod Irak har intet med fred og sikkerhed for Mellemøstens befolkninger at gøre. Tværtimod har den med økonomiske og politiske interesser at gøre, herunder interesser i kontrol med Mellemøstens olie.

En krig mod Irak vil bringe spændingerne i Mellemøsten til bristepunktet – med uoverskuelige konsekvenser og tab af menneskeliv som følge.

Det kan frygtes at Ariel Sharon, en af USA’s og præsident Bush’ ivrigste støtter i krigen mod Irak, vil benytte en krig mod Irak og verdens fokus på krigen, til at iværksætte etnisk udrensning og fordrivelse af palæstinenserne.

Der er ikke behov for krig og sanktioner mod det udsultede irakiske folk. Der er heller ikke behov for yderligere terror og krigshandlinger mod det palæstinensiske folk.

Stop USA’s krigsplaner mod Irak
Israel ud af de besatte områder – NU
Boykot Israel

Boykot Israel Kampagnen
22. februar 2003