| Udtalelse |
STOP BUSH OG FOGH!Pressemeddelelse
Anders Fogh har gjort det klart, at han vil følge Bush i nye aggressionskrige uden FN-mandat og vil bruge Danmarks plads i Sikkerhedsrådet til dette formål. Fogh og Bush er fælles om de samme sorte værdier og Fogh er en solid støtte for USA's ambitioner om verdensherredømme. Det udelukker ikke, at de også er enige om at støtte EU-forfatningen, som nu er til folkeafstemning i en række lande. De skal bl.a. drøfte EU og styrkelse af 'den transatlantiske alliance'. Alliancen mellem Bush og Fogh er den mest ødelæggende for Danmark og for Danmarks omdømme i verden, siden kollaboratørregeringen under besættelsen tilsluttede Danmark til den fascistiske Antikomintern-pagt og reelt blev Hitlers krigsallierede. For Bush er besøget et stop på vejen til G8-topmødet i Glenagles, Skotland, hvor massive demonstrationer længe har været planlagt. Det åbner den 6 juli og forsætter til den 8., så Bush tager direkte fra Danmark til åbningen samme dag– til nye protester. Bush er ikke velkommen, lige meget hvor han kommer! Antikrigsinitiativet STOP TERRORKRIGEN opfordrer alle danskere, som er modstandere af George W. Bush's aggressive globale politik og af den reaktionære alliance mellem Bush og Fogh til at tilslutte sig protesterne over hele landet i forbindelse med Bush's besøg. Vi opfordrer de unge – studerende, lærlinge, gymnasie- og skoleelever til allerede nu at forberede en varm velkomst. Vi opfordrer politiske partier og organisationer af alle slags, antikrigsbevægelsen og de sociale bevægelser, fagforeninger og ungdomsorganisationer – alle progressive kræfter – til at slutte op bag protesten. STOP BUSK OG FOGH! Yderligere oplysninger – kontakt - End - |