Udtalelse
 


På høje tid freden
sættes på dagsordenen

Udtalelse fra konferencen ’Sæt fred på dagsordenen’,
København 7. februar 2015




Slut op om bredt anlagt manifestation 6. april 2015, 2. påskedag


Danmark har været uafbrudt i krig siden vores land blev inddraget i USA’s terrorkrig – først i Afghanistan, så i Irak, i Libyen, og nu igen i Irak. For blot at nævne nogle af de lande, hvor den danske krigsmaskine har opereret. Danmark er blevet en spydspids i NATO’s og EU’s oprustning og ekspansion i Europa.

De skiftende regeringer og folketingsflertallet i dette årtusinde har opgivet en fredelig udenrigspolitik og erstattet den med en kostbar og katastrofal oprustnings- og krigspolitik. Den betyder militarisering af samfundslivet, accept af tortur, terrorlove og overvågning, der undergraver demokratiet og borgerrettighederne. Den tegner konturerne af en politistat.

Det er en politik, der ikke har støtte fra et flertal i befolkningen. Krigene sniges og manipuleres igennem. Det er tydeligt, at krigene og invasionerne ikke har ført til stop for terrorisme, til fred eller til demokrati i de krigshærgede lande, men ført til ufattelige lidelser og ødelæggelser. De har kun skadet de krigsførende nationer og deres brede befolkninger, der betaler for dem.


Konferencen ’Sæt fred på dagsordenen’  samler demokratiske kræfter af forskellig observans  imod krig, terror  og politistat – og forlanger et kursskifte i dansk politik NU.

Kravene vil blive understreget gennem en bredt anlagt manifestation i København den 6. april, som henvender sig til alle, som er enige i, at


Det er tid til fred! Stop krigene! Stop dansk krigsdeltagelse!

Der er tid til fred! Stop indkøbene af de nye krigsfly!

Det er tid til fred! Brug pengene på velstand!

Krig forurener kloden. Stop spild af liv og naturressourcer!




Facebook: 26. februar - Forberedelse og koordinering af påskeaktionen

Netværket "TID TIL FRED - aktiv mod krig"


- End -