Udtalelse



EU's svar på massedøden i Middelhavet: Vil sætte våben ind mod flygtningne


Udtalelse fra Stop Terrorkrigen
25. april 2015









EU-topmødet om massedøden i Middelhavet havde kun et svar: Forstærk grænserne til Fort Europa – Sæt skibe, fly og våben ind for at forhindre flygtningeskibene i at sejle ud.


Det ekstraordinære  topmøde mellem EU-lederne skulle forhindre nye katastrofer i Middelhavet, hvor et rekordstort antal mænd, kvinder og børn er druknet i de første måneder af 2015. Men det  havde ingen løsninger på den gigantiske humanitære krise.

Deres eneste svar var at garantere nye katastrofer – ved at forstærke Fort Europa og øge den militære grænsekontrol gennem ’grænsebeskyttelsesprogrammerne’ Frontex og Triton.

Dette suppleres med planer om angreb på fartøjer, der bruges til at transportere flygtninge fra Libyen og andre lande og dermed fysisk begrænse flugtmulighederne.

Der skal postes tre gange så mange penge i  Triton-operationen  i Middelhavet  end der er brugt til nu. De skal gå til flere helikoptere, fly, krigsskibe og besætninger til at stoppe flygtningene, der risikerer deres liv for at komme totalt uden midler til EU.
Humanitære løsninger af nogen som  helst art blev ikke besluttet.

- Med mindre EU-landene går skridtet videre, vil flygtninge og migranter fortsætte med at drukne, og Europa vil igen have fejlet i at adressere tragedien på sit dørtrin. Hvis Triton ikke kan ændres, så er Triton ikke løsningen, uanset hvor mange ressourcer man kaster efter det, siger Amnesty International.

EU vil ikke påtage sig et ansvar hverken  humanitært eller juridisk  for flygtningestrømmene, selvom EU's egen  politik og handlinger er en  hovedårsag til dem.

For EU ønsker at blive imperialistisk supermagt på verdensplan og fører en krigerisk, imperialistisk og kolonialistisk politik over for Mellemøsten, Nordafrika og andre naboregioner.

At Middelhavet er forvandlet til en gravplads for tusindvis af nødlidende mænd, kvinder og børn er et udtryk for et EU’s politik på dette som så mange andre områder – som euro’en og unionsbygningen - er slået fejl og er med til at skabe kriserne og katastroferne.

Forudsætningen for at begrænse og stoppe dem er, at krigspolitikken og den kolonialistiske politik forkastes og hører op.

Kun fred, overvindelse af krigsødelæggelserne, genopbygning og jobs – uden imperialistisk indblanding – kan skabe fungerende samfund, som almindelige mennesker ikke behøver at flygte fra.

Danmarks,  EU’s.USA’s og  Israel s stadige krige i Mellemøsten og Afrika  er ulovlige og strider mod folkeretten.  Ifølge international ret er anstifterne af de ulovlige krige pligtige til at betale krigsskadeserstatninger.

EU fortsætter  en kriminel politik, der  kun vil forstærke den humanitære katastrofe ved at forstærke befæstningen af Fort Europa. Det er konsekvensen af at sætte miltære midler ind mod flygtninge ved grænserne og ved  inden  grænserne at  jagte og sende papirløse såkaldt illegale immigranter ud af EU, og ved at påtvinge diskriminerende hårde vilkår for de, der faktisk tillades at komme og være her.

For at slippe igennem med krigene og den krimineller politik har de herskende i EU brug for at oppiske fremmedhad og nationalchauvinisme , for at splitte befolkningsgruopper i forhold til nationalitet og etnisk oprindelse og sætte dem op mod hinanden. De har brug for at genoplive fascisme og nazisme.

Det er en dødbringende og dødsensfarlig kurs, der må gøres op med!

Progressive kræfter i Danmark og i hele EU må samles om disse akutte krav

Humanitær hjælp til mennesker i nød!

Skrot Frontex og Triton!

Nej til Fort Europa!





- End -