Fredsaktiv
 

Grænseløs handel
i det globale netværk

Af Ulla Røder

Vi får hele tiden at vide, at vi lever i et samfund, hvor strømmen af varer skal være fri, men hvad sker der, når et verdensomspændende netværk af nationale firmaer begynder at lægge deres produkter ud på verdensmarkedet og samtidig går uden om de hidtil gængse børser samt får indført regler, der fritager dem fra at betale den sædvanlige skat for handel med værdipapirer? Det giver dem en besparelse på omkring 30 %, og dermed et betragteligt forspring frem for alle andre handlende, der således begrænses i deres handlefrihed.

Men det er ikke det eneste, der er gang i når de multinationale koncerner hytter sig og sine. Jeg spørger, hvorfor vores politikere gang på gang lader befolkningerne i stikken, og ikke griber ind i tide mod disse kræfter? Svaret er simpel nok – fordi de samme politikere selv bliver drevet med i TIVOLI af selv samme kreds af høge, og ikke vil indrømme det, da de derved ville miste deres levebrød. Så hellere hoppe på showet og sidde og se ud som om de opretholder et 'forældet' begreb, kaldet demokrati.

Resultatet af de mange ”købmænd”, som har ladet deres firmaer registrere på NYSE Euronext børsen, kunne bl.a. ses på den 29 % andel som Euronext, opnåede i 2006 til sammenligning med f.eks. de gamle anerkendte børser som London Stock Exchanges andel på 20 % eller Deutshe Børs med en 14 % andel. I februar 2005 kom Paris med og i april tilsluttede Amsterdam, Bruxelles og Lisabon sig Euronext.

Euronext modellen har givet en masse investorer adgang til at udvikle deres handel såvel nationalt som internationalt med store besparelser. Euronext tilbyder investorer at bruge en enkelt ”state-of-the-art” handels-platform. Brugerne drager en fordel af ''clearing service' som leveres af LCH Clearnet, og har lettere forhold ved etablering og told via CSD ‘central securities depositories' i Portugal og dette forums partnerskab med Europeclar. Endelig sælger man software og IT løsninger i Euronexts servicekæde.

Det er Euronexts formål at forblive den største udbyder for Europæisk sikkerhedsindustri og at tilbyde nye og innovative forretnings løsninger. Ydermere er der i 2005 indført en ordning, hvorefter små og mellemstore virksomheder har fået lettere adgang til kapital ved adgangen for disse firmaer til 'Alternext'.

Martine Charbonnier er adm. direktør for Euronext og formand for Alternext, der holdt deres første officielle åbning i London den 29. marts 2007 (sponseret af børsen, Oddo Corporate Finance og AXA IM). Chefen for Quoted Compagnies Alliance, John Pierce holdt en tale og 7 medlemsfirmaer kom med indlæg. Martine Charbonnier mente, at Alternext vil være en attraktiv mulighed for firmaer til at deltage på markederne, samtidig med at den etablerede forbindelse til NYSE åbner for en ny rute for amerikanske firmaer, der gerne vil på børslisterne i Europa.

Der er en bred enighed blandt en hel del firmaer i USA at passagen via Sarbanes-Oxley har ført til, at mange internationale firmaer ønsker at blive optaget på børslister udenfor USA. Euronnext har tiltrukket flere såkaldte ”blue chip” firmaer (43 firmaer fra FTSEEurofirst 80, 25 firmaer fra Dow Jones Euro STOXX), som har givet investorer adgang til et kapitalmarked på Euro 2.600 milliarder (2.600.000.000).

I juni 2006 indgik Euronext N.V. en aftale med New York Stock Exchange (NYSE Group inc.) om at forene markederne til ét stort marked under NYSE Euro Next. Det bliver herved verdens førende handelscentrum med en daglig handel for omkring 80 milliarder Euro/100 milliarder US dollar og det vil give investorer adgang til et kapitalmarked på Euro 21.000 milliarder (21.000.000.000) / $ 27 trillioner. 27.000.000.000.000.

Jan Michicl Hessels, tidligere formand for den rådgivende bestyrelse i Euronext, er formand for NYSE Euronext Marshall N. Carter var tidligere formand i NYSE Gruppen og er næstformand for NYSE Euronext. Jean-François Théodore var tidligere bestyrelsesmedlem i Euronext, og vil ligeledes være bestyrelsesmedlem NYSE Euronext. A. Thain var leder i NYSE Gruppen og vil være bestyrelsesmedlem i NYSE Euronext.

Jean-François Théodore udtalte ved åbenbaringen af Euronext i marts i år: “Sammenlægning af NYSES globale brand og ledende penge markedsplads med Euronexts internationale, grænseoverskridende og alsidige udvalg af produkter, teknologi samt evne til integration vinder som global platform for vækst. Derudover, vil dette partnerskab tillade, at den succesrige Euronext model at blive udvidet yderligere i Europazonen og er den bedste måde at skabe et konkurrerende europæisk kapitalmarked."

A. Thain tilføjede: “Dette er en historisk vigtig udvikling for NYSE, Euronext og de globale kapitalmarkeder. Et partnerskab med Euronext opfylder vores delte visioner om at bygge en rigtig global markedsplads med stor bredde i produkterne og en geografisk udstrækning, der vil være til fordel for alle investorer, leverandører og vores andelshavere og aktiebesiddere."

Så er det vist klart for enhver, hvor vi bevæger os hen af.
Euronext modellen er ved at ændret til en lignende model kaldet MiFid @ Euronext, 'Markets in Financial Instrument Directive' som skulle gå i luften i november 2007 skulle åbne for konkurrence mellem sælgerne i EU og genskaber værdikæden på tværs af mellemled, mæglere, data sælgere og investorer.

Euronext ønsker at opbygge et 'single' kvalitets marked for finansiel service inde i EU markedet, altså et marked i markedet, og ønsker derved at give investorer et mere konstant og gennemsigtigt marked, idet man vil sikre kvaliteten af afsætningen, og ønsker at have den største likviditet til rådighed. Man ønsker en 'state of the art' handelsplatform og nye igangsættende eller innovative forretningsløsninger.

Vi vil således kunne opleve, at der inden for EU vil blive to forskellige markeder for handel. Det er ikke svært at regne ud, hvem der kommer til at lide under den form for praksis, når visse varer (læs uønskede varer og serviceydelser) på markedet bliver udkonkurreret for at MiFid@Euronet først har lagt sin klamme hånd på et produkt.

Det kan godt være handelen er fri for enhver, men nogen er løbet i forvejen og har sat vejspærringer op allerede. De multinationale vil ikke miste kontrollen og tillade et frit marked, så EU kan godt pakke alle deres cirkulærer, bekendtgørelser og traktater sammen én gang for alle. EU får ikke et ben til jorden uden at stryge de glubske ulve med hårene og 'samarbejde' omkring alt fra produktion og afsætning af krigsmaskineriet til at sende Europas befolkninger ud og kæmpe de multinationale firmaers krige for at sikre et stabilt marked for våbenproducenterne, uden hensyn til borgernes ønsker om stabile, bæredygtige og sunde levevilkår for alle.

Det kan man vist godt kalde at tænke internationalt og handle lokalt (læs udbytte folk lokalt), som Massimo Capuano udtrykte det i et interview til McKinsey News for nylig. McKinsey & Co. Er et konsulentfirma, der skaber ”the state of the art Global Network”, som sætter ethvert firma i stand til at sælge, hvad som helst, hvis man skal tro dette firmas egne reklamer. Vel at mærke, hvis man har fået det ”blå chip” (det blå stempel er vist gået ud af sprogbrugen).

Der er altså ingen bånd, der binder dødens købmænd, når de skal have deres varer sendt rundt i verden. Dette er ”markedspladsen, hvor mulighederne er grænseløse”, som man udtrykker det. Handelen glider bogstaveligt talt som smurt i olie. Det kan man finde ud af, men en lige så liberal holdning, når det gælder menneskers ret til at forsamles og vandre frit rundt eller bosætte sig landene imellem uden af skulle ”cleares” mangler stadig.

Måske skal vi først have ”det blå chip” med stjernerne på for at kunne opnå sådanne ekstravagante rettigheder som mennesker. Eller også udstyres halvdelen af verdens befolkninger snart med et FRID-chip under huden, der sender halvdelen af verdens befolkning uden for døren til supermarkederne for dagligvarer indtil den dag de vil samarbejde i slaveriet for de multinationale eller deltage i de for samme høges så nødvendige krige.

Baggrund - tjek

http://www.euronext.com/index-2166-EN.html

http://www.nyse.com/press/1149157439121.html

https://alumni.mckinsey.com/alumni/login.jsp

http://www.euronext.com/news/press_release/press_release-1644-EN.html?docid=36

www.sec.gov.

http://www.nyse.com

http://www.euronext.com


- End -