USA
 

PROJECT FOR THE NEW AMERICAN CENTURY

PNACs 'Present Dangers'
som drejebog for Bush-doktrinen

af Tom Barry
Foreign Policy in Focus
31 oktober 2002
Originalartikel:
PNAC'S Present Dangers As Blueprint for Bush Doctrine

"Civiliserede magters krigeriske intervention vil kunne bidrage direkte til verdensfreden."

Denne form for krigerisk formulering af amerikansk udenrigspolitik kunne nemt være kommet fra et hvilkensomhelst medlem af Bush´s udenrigspolitiske hold. Man kommer i første række til at tænke på høge som Paul Wolfowitz, Donald Rumsfeld, Richard Cheney eller Richard Perle. Men det kunne ligeså let have været en erklæring fra præsidenten selv eller moderate konservative som Colin Powell eller Richard Armitrage med henblik på amerikanske planer om krig imod Irak.

Denne "krig for fred" doktrin kom imidlertid fra den amerikanske præsident, som de neokonservative ærer som Amerika´s model for en "internationalistisk" præsident: Teddy Roosevelt --- helten som førte an i det berømte angreb op ad "San Juan Hill" på Cuba, og som stod i spidsen for den spansk-amerikanske krig i 1898, der gjorde USA til en imperiemagt med territoriale besiddelser rundt i verden. Her var en mand, der var uden skrupler, når det gælder magt og dens brug. "Alle de store dominerende racer har bekæmpet racer," pralede Roosevelt, "Og ingen fredstriumf kan måle sig med krigens triumf."

Alle forsøg på at forstå den ideologi og type på frontier justice ("wild west ret"), der kendetegner amerikansk udenrigspolitik i dag, vil komme til kort, hvis den ikke genopfrisker ideologien og dens håndhævere bag Bush administrationens udenrigspolitik. Tilbage i 1970´erne begyndte neokonservative grupper som the Committee on the Present Danger, at kritisere mainstreamforskere i internationale relationer for deres angivelige misrepræsentation af amerikansk internationalisme´s historie. Amerika´s virkelige internationalisme er ikke den liberale variant, som blev fremmet af præsidenterne Woodrow Wilson og Franklin Roosevelt, har de hævdet, men Teddy Roosevelts konservative, interventionistiske internationalisme. I dag inddrager de neokonservative Ronald Reagan i deres modeller for konservative internationalister. Samtidig skælder de neokonservative, der har sat denne administrations dagsorden, ud på fortalerne for "realisme" i internationale relationer. De hævder, at amerikansk udenrigspolitik er nødt til at have en "moralsk klarhed" (en yndlingsfrase i den konservative lejr), og at den ikke kun bør baseres på strengt definerede nationale eller økonomiske interesser, som realisterne vil have det.

Bush´s udenrigspolitiske hold har været utålmodig efter at komme igang med den udenrigspolitisk dagsorden, som blev fremlagt i 1990´erne af grupper som the American Enterprise Institute, Hudson Institute, Center for Security Policy og the Project for the New American Century (PNAC).Disse og andre højreorienterede tænke-tanke og policy institutter mener, at George W.´s far og Clinton formøblede lejligheden til at udforme et sandt globalt amerikansk hegemoni eller imperium i 1990´erne. Højt på listen over foretrukne mål på de konservative internationalisters interventionistiske dagsorden står fjernelsen af Saddam Hussein --- et eksempel på en amerikansk udenrigspolitiks målsætning, hvor moralsk klarhed går i hak med amerikanske nationale interesser, nemlig kontrol med en betydningsfuld oljekilde.
Det Hvide Hus´ nationale sikkerheds strategi for de Forenede Stater, der blev udsendt i september 2002, skitserer kort hovedtrækkene for den nye Bush udenrigspolitiske doktrin for global militær dominans og intervention. Men det fulde omfang og ambition for Bush´s udenrigs- og militærpolitik er i mere omfattende form beskrevet i en bog med titlen Present Dangers. Crises and Opportunity in American Foreign and Defense Policy af the Project for the New American Century in 2000. I denne redigerede udgave af PNAC-stifterne Robert Kagan og William Kristol, kan man finde, hvad der tager sig ud som et blueprint til den aktuelle målsætning i forbindelse med USA´s globale engagement. Med nonstate (ikke statslig) terrorisme bliver der gjort kort proces i bogen, der omfatter kapitler skrevet af så fremtrædende udenrigs-politiske holdspillere som Richard Perle, Elliott Abrams, Paul Wolfowitz og Peter Rodman.

Det er en opfordring til en doktrin for frontier justice (Wild West ret), hvor the top gun --- USA --- sadler op og driver et sjak sammen til forfølgelse af banditter og slyngler. Ifølge de konservative internationalister, som Paul Wolfowitz, "må vi stige ned fra de almene princippers rige til realiseringen af specifikke beslutninger." Mens love, dommere og retssager er det, vi "har brug for i vores hjemlige politiske proces ... så kan udenrigspolitiske beslutninger ikke være genstand for den slags lovgivning."

PNAC´s "Present Dangers" fungerer tilsyneladende som en drejebog for Bush administrationen. I sit kapitel om Mellemøsten, fremlægger Elliott Abrams den "fred gennem styrke"-trosbekendelse, der er blevet det bærende princip for denne administration. "Vor militære styrke og villighed til at bruge den vil fortsat være en nøglefaktor i vores evne til at fremkalde fred," skrev Abrams, som er administrationens National Security Council Senior Director for Democracy, Human Rights, and International Operations. I lighed med andre PNAC principper opfordrer Abrams til en forebyggende "omstyrtning af Saddam Hussein." Styrkelse af vor store allierede i regionen, Israel, bør være grundlaget for amerikansk mellemøsten politik, og vi bør ikke tillade etableringen af en palæstinensisk stat, der ikke ikke eksplicit hævder amerikansk politik i regionen, iflg. Abrams.

Under overskriften "Regime Change" i det indledende kapitel, tager Kristol og Kagan sigte på Irak, Iran, Nordkorea og Kina som udfordrere, der må konfronteres. Med hensyn til Irak og Nordkorea, konkluderer de to PNAC-stiftere, at USA´s "preeminence" i det 21´nde århundrede ikke kan baseres på "blot at ønske fjendtlige regimer ud af eksistens." De advarer om, at USA vil være nødt "til at intervenere i udlandet, selv hvis vi ikke kan bevise, at USA´s ´vital interests´ i snæver forstand er på spil."

Det er præcis derfor, Bush administrationen har så svært ved at forklare, hvorfor den er på krigsstien imod Irak. De argumenter, der fremsættes af Pentagon, Udenrigsministeriet og det Hvide Hus om Iraks regime´s støtte til international terrorisme, dets obstruktion af FN inspektioner eller dets repressive karakter, er ikke det centrale i deres dagsorden --- nemlig at udløse "regime change" i alle lande, der udgør en udfordring --- virkelig eller potentiel --- for de amerikanske "imperium," med dets kontrol af fundamentale globale resourcer og dets globale militære dominans.

Bush administrationen hævder i lighed med Teddy Roosevelt, at amerikansk krigspolitik er et slag for fred. I deres skriveri under det sidste præsidentvalg opfordrede Kagan og Kristol til en ny udenrigspolitik baseret på principperne for overlegen militær magt og konservativ internationalisme. "Konservativ internationalisme," sagde de, er "den sande arving til en tradition i amerikansk udenrigspolitik, der går fra Theodore Roosevelt og frem til Ronald Reagan." Til alt held forkaster størstedelen af det internationale samfund og et voksende antal amerikanere genoplivningen af det 19 århundredes kanonbåds diplomati som en passende manifestation af det 21´nde århundredes internationalisme.

Tom Barry tom@irc-online.org er senior analytiker ved the Interhemispheric Resource Center (online at www.irc-online.org) og codirector af Foreign Policy In Focus.

Oversættelse: Hans Pendrup


Bogen Present Dangers præsenteres således af forlaget:

Present Dangers: Crisis and Opportunity in America's Foreign and Defense Policy
Edited by William Kristol and Robert Kagan

With each passing day the world seems to become a more perilous place. Russia implodes and China expands; North Korea develops missiles capable of striking Hawaii and Alaska; and Iraq perfects weapons of mass destruction that could be smuggled into New York in a suitcase. Yet America, the most powerful country in the world, also at times seems the most uncertain when it comes to protecting itself from these threats.

In Present Dangers, Robert Kagan and William Kristol have compiled twelve provocative and sobering essays, all original for this volume, from intellectuals, historians and policy-makers such as Paul Wolfowitz, Richard Perle, Donald Kagan and William Bennett that challenge America to take a hard look at the coming crises in our foreign policy. This book makes the case for repairing our depleted military, for a crash program of missile defense to shield us from random attack, and for a complete rethinking of whom our possible adversaries and real strategic partners are.
Present Dangers makes sure that foreign affairs, a sleeping issue for the last eight years, gets a wake-up call.

Se også:

Giv agt! Se til højre, fremad march!
Af Tom Barry & Jim Lobe

The Men Who Stole the Show/
De mænd, der stjal forestillingen

FPIF Special Report (October 2002)
Af Tom Barry and Jim Lobe

Glossary of the Right-Wing Sectors in U.S. Foreign Policy
By Tom Barry

Focus on the Right

Mere om Project for The New American Century:

Træk af den amerikanske udenrigspolitik og dens ideologiske rødder:
Project for The New American Century

Retur til Reagans politik og dens belastede bestyrere

Project for New American Century

- End -