PROJECT
FOR THE NEW AMERICAN CENTURY PNACs 'Present
Dangers'
som drejebog for Bush-doktrinenaf
Tom Barry
Foreign Policy in Focus
31 oktober 2002
Originalartikel:
PNAC'S
Present Dangers As Blueprint for Bush Doctrine
"Civiliserede
magters krigeriske intervention vil kunne bidrage direkte til verdensfreden."
Denne form for krigerisk formulering af amerikansk udenrigspolitik kunne
nemt være kommet fra et hvilkensomhelst medlem af Bush´s udenrigspolitiske
hold. Man kommer i første række til at tænke på høge
som Paul Wolfowitz, Donald Rumsfeld, Richard Cheney eller Richard Perle.
Men det kunne ligeså let have været en erklæring fra præsidenten
selv eller moderate konservative som Colin Powell eller Richard Armitrage
med henblik på amerikanske planer om krig imod Irak. Denne "krig
for fred" doktrin kom imidlertid fra den amerikanske præsident, som
de neokonservative ærer som Amerika´s model for en "internationalistisk"
præsident: Teddy Roosevelt --- helten som førte an i det berømte
angreb op ad "San Juan Hill" på Cuba, og som stod i spidsen for
den spansk-amerikanske krig i 1898, der gjorde USA til en imperiemagt med territoriale
besiddelser rundt i verden. Her var en mand, der var uden skrupler, når
det gælder magt og dens brug. "Alle de store dominerende racer har
bekæmpet racer," pralede Roosevelt, "Og ingen fredstriumf
kan måle sig med krigens triumf." Alle forsøg på
at forstå den ideologi og type på frontier justice ("wild west
ret"), der kendetegner amerikansk udenrigspolitik i dag, vil komme til kort,
hvis den ikke genopfrisker ideologien og dens håndhævere bag Bush
administrationens udenrigspolitik. Tilbage i 1970´erne begyndte neokonservative
grupper som the Committee on the Present Danger, at kritisere mainstreamforskere
i internationale relationer for deres angivelige misrepræsentation af amerikansk
internationalisme´s historie. Amerika´s virkelige internationalisme
er ikke den liberale variant, som blev fremmet af præsidenterne Woodrow
Wilson og Franklin Roosevelt, har de hævdet, men Teddy Roosevelts konservative,
interventionistiske internationalisme. I dag inddrager de neokonservative Ronald
Reagan i deres modeller for konservative internationalister. Samtidig skælder
de neokonservative, der har sat denne administrations dagsorden, ud på fortalerne
for "realisme" i internationale relationer. De hævder, at amerikansk
udenrigspolitik er nødt til at have en "moralsk klarhed" (en
yndlingsfrase i den konservative lejr), og at den ikke kun bør baseres
på strengt definerede nationale eller økonomiske interesser, som
realisterne vil have det. Bush´s udenrigspolitiske hold har været
utålmodig efter at komme igang med den udenrigspolitisk dagsorden, som blev
fremlagt i 1990´erne af grupper som the American Enterprise Institute, Hudson
Institute, Center for Security Policy og the Project for the New American Century
(PNAC).Disse og andre højreorienterede tænke-tanke og policy institutter
mener, at George W.´s far og Clinton formøblede lejligheden til at
udforme et sandt globalt amerikansk hegemoni eller imperium i 1990´erne.
Højt på listen over foretrukne mål på de konservative
internationalisters interventionistiske dagsorden står fjernelsen af Saddam
Hussein --- et eksempel på en amerikansk udenrigspolitiks målsætning,
hvor moralsk klarhed går i hak med amerikanske nationale interesser, nemlig
kontrol med en betydningsfuld oljekilde.
Det Hvide Hus´ nationale sikkerheds
strategi for de Forenede Stater, der blev udsendt i september 2002, skitserer
kort hovedtrækkene for den nye Bush udenrigspolitiske doktrin for global
militær dominans og intervention. Men det fulde omfang og ambition for Bush´s
udenrigs- og militærpolitik er i mere omfattende form beskrevet i en bog
med titlen Present Dangers. Crises and Opportunity in American Foreign and Defense
Policy af the Project for the New American Century in 2000. I denne redigerede
udgave af PNAC-stifterne Robert Kagan og William Kristol, kan man finde,
hvad der tager sig ud som et blueprint til den aktuelle målsætning
i forbindelse med USA´s globale engagement. Med nonstate (ikke statslig)
terrorisme bliver der gjort kort proces i bogen, der omfatter kapitler skrevet
af så fremtrædende udenrigs-politiske holdspillere som Richard
Perle, Elliott Abrams, Paul Wolfowitz og Peter Rodman.
Det er en opfordring
til en doktrin for frontier justice (Wild West ret), hvor the top gun --- USA
--- sadler op og driver et sjak sammen til forfølgelse af banditter og
slyngler. Ifølge de konservative internationalister, som Paul Wolfowitz,
"må vi stige ned fra de almene princippers rige til realiseringen af
specifikke beslutninger." Mens love, dommere og retssager er det, vi
"har brug for i vores hjemlige politiske proces ... så kan udenrigspolitiske
beslutninger ikke være genstand for den slags lovgivning." PNAC´s
"Present Dangers" fungerer tilsyneladende som en drejebog for Bush administrationen.
I sit kapitel om Mellemøsten, fremlægger Elliott Abrams den
"fred gennem styrke"-trosbekendelse, der er blevet det bærende
princip for denne administration. "Vor militære styrke og villighed
til at bruge den vil fortsat være en nøglefaktor i vores evne til
at fremkalde fred," skrev Abrams, som er administrationens National Security
Council Senior Director for Democracy, Human Rights, and International Operations.
I lighed med andre PNAC principper opfordrer Abrams til en forebyggende "omstyrtning
af Saddam Hussein." Styrkelse af vor store allierede i regionen, Israel,
bør være grundlaget for amerikansk mellemøsten politik, og
vi bør ikke tillade etableringen af en palæstinensisk stat, der ikke
ikke eksplicit hævder amerikansk politik i regionen, iflg. Abrams. Under
overskriften "Regime Change" i det indledende kapitel, tager
Kristol og Kagan sigte på Irak, Iran, Nordkorea og Kina som udfordrere,
der må konfronteres. Med hensyn til Irak og Nordkorea, konkluderer de to
PNAC-stiftere, at USA´s "preeminence" i det 21´nde århundrede
ikke kan baseres på "blot at ønske fjendtlige regimer ud
af eksistens." De advarer om, at USA vil være nødt "til
at intervenere i udlandet, selv hvis vi ikke kan bevise, at USA´s ´vital
interests´ i snæver forstand er på spil." Det
er præcis derfor, Bush administrationen har så svært ved at
forklare, hvorfor den er på krigsstien imod Irak. De argumenter, der fremsættes
af Pentagon, Udenrigsministeriet og det Hvide Hus om Iraks regime´s støtte
til international terrorisme, dets obstruktion af FN inspektioner eller dets repressive
karakter, er ikke det centrale i deres dagsorden --- nemlig at udløse "regime
change" i alle lande, der udgør en udfordring --- virkelig eller potentiel
--- for de amerikanske "imperium," med dets kontrol af fundamentale
globale resourcer og dets globale militære dominans. Bush administrationen
hævder i lighed med Teddy Roosevelt, at amerikansk krigspolitik er et slag
for fred. I deres skriveri under det sidste præsidentvalg opfordrede Kagan
og Kristol til en ny udenrigspolitik baseret på principperne for overlegen
militær magt og konservativ internationalisme. "Konservativ internationalisme,"
sagde de, er "den sande arving til en tradition i amerikansk udenrigspolitik,
der går fra Theodore Roosevelt og frem til Ronald Reagan." Til
alt held forkaster størstedelen af det internationale samfund og et voksende
antal amerikanere genoplivningen af det 19 århundredes kanonbåds diplomati
som en passende manifestation af det 21´nde århundredes internationalisme.
Tom Barry tom@irc-online.org er senior analytiker ved the Interhemispheric
Resource Center (online at www.irc-online.org) og codirector af Foreign Policy
In Focus. Oversættelse: Hans Pendrup
 Bogen
Present Dangers præsenteres således af forlaget:
Present
Dangers: Crisis and Opportunity in America's Foreign and Defense Policy
Edited
by William Kristol and Robert Kagan With each passing
day the world seems to become a more perilous place. Russia implodes and China
expands; North Korea develops missiles capable of striking Hawaii and Alaska;
and Iraq perfects weapons of mass destruction that could be smuggled into New
York in a suitcase. Yet America, the most powerful country in the world, also
at times seems the most uncertain when it comes to protecting itself from these
threats. In Present Dangers, Robert Kagan and William Kristol have compiled
twelve provocative and sobering essays, all original for this volume, from intellectuals,
historians and policy-makers such as Paul Wolfowitz, Richard Perle, Donald Kagan
and William Bennett that challenge America to take a hard look at the coming crises
in our foreign policy. This book makes the case for repairing our depleted military,
for a crash program of missile defense to shield us from random attack, and for
a complete rethinking of whom our possible adversaries and real strategic partners
are.
Present Dangers makes sure that foreign affairs, a sleeping issue for
the last eight years, gets a wake-up call. Se også: Giv
agt! Se til højre, fremad march!
Af Tom Barry & Jim
Lobe
The Men Who Stole
the Show/
De
mænd, der stjal forestillingen
FPIF Special Report (October
2002)
Af Tom Barry and Jim Lobe
Glossary
of the Right-Wing Sectors in U.S. Foreign Policy
By Tom Barry
Focus
on the Right Mere om Project for The New American Century:
Træk
af den amerikanske udenrigspolitik og dens ideologiske rødder:
Project
for The New American Century
Retur til Reagans politik og dens belastede
bestyrere Project for New
American Century - End -
|
