'Projekt for det nye amerikansk århundrede': Principerklæring

Project for the New American Century (PNAC)

I 1997 samledes en gruppe højreorienterede politiske skikkelser og akademikere for at etablere Project for a New American Century (PNAC). Det omfattede bl.a. Dick Cheney, nu vicepræsident, Donald Rumsfeld, nu forsvarsminister, Jeb Bush, præsidentens broder og Florida´s guvernør og Paul Wolfowitz, nu viceforsvarsminister. Tillige var der medlemmer af et antal højreorienterede tænke-tanke som Heritage Foundation, hvor viceudenrigsminister John Bolton i den forløbne uge ikke tilfældigt udvidede Bush´s "ondskabens akse."

I sin principerklæring udtalte gruppen, at de konservative havde undladt at fremme en "strategisk vision for Amerika´s rolle i verden", eller at fremsætte vejledende principper for amerikansk udenrigspolitik. De agtede at udbedre denne situation.
"En Reagansk politik for militær styrke og moralsk klarhed er muligvis ikke fasionabelt i dag. Men det er nødvendigt, hvis USA skal kunne bygge på dette forgangne århundredes succes´er og garantere vor sikkerhed og storhed i det næste."
(Nick Beams, WSWS 22 maj 2002)
________________________________________________________________________

Principerklæring

Projekt for det nye amerikansk århundrede

3. juni 1997

Amerikansk udenrigs- og forsvarspolitik er i drift. Konservative har kritiseret Clinton-administrationens usammenhængende politik. De har også modsat sig isolationistiske
impulser fra deres egne rækker. Men konservative har ikke tillidsfuldt fremmet en strategisk vision for Amerikas rolle i verden. De har ikke fremsat vejledende principper for en amerikansk udenrigspolitik. De har tilladt forskelle i taktik at tilsløre potentiel enighed om strategiske mål. Og de har ikke kæmpet for et forsvarsbudget, der kunne opretholde amerikansk sikkerhed og fremme amerikanske interesser i det nye århundrede.

Vi har til hensigt at ændre dette. Vi har til hensigt at sætte tingene på plads og kalde til samling om støtte til amerikansk globalt lederskab.

Efterhånden som det 20 årh. nærmer sig sin afslutning fremstår De Forenede Stater som verdens overlegne magt. Efter at have ført Vesten til sejr i den kolde krig, er Amerika konfronteret med en mulighed og en udfordring: Har De Forenede Stater vision til at bygge på de forgangne årtiers resultater? Har De Forenede Stater den fornødne beslutsomhed til at forme et nyt århundrede i til gavn for amerikanske principper og interesser?

Vi risikerer at forøde muligheden og svigte udfordringen. Vi tærer på den kapital - både de militære investeringer og de udenrigspolitiske landvindinger - som er opbygget af de tidligere administrationer. Nedskæringer i udenrigspolitiske anliggender og forsvarsudgifter, manglende fokus på redskaberne for statsledelse og inkonsekvtent ledelse gør det stadig mere vanskeligt at opretholde amerikansk indflydelse rundt omkring i verden.
Og udsigten til kortsigtede kommercielle fordele truer med at overskygge strategiske overvejelser. Som følge heraf sætter vi nationens evne til at leve op til aktuelle trusler og til at håndtere potentielt større udfordringer der ligger forude.

Vi synes at have glemt de grundlæggende elementer ved Reagan-administrationens succes: et militær der er stærkt og rede til at møde både nuværende og fremtidige udfordringer; en udenrigspolitik der dristigt og målrettet fremmer amerikanske principper i udlandet; og et nationalt lederskab, der accepterer De Forenede Staters globale ansvar.

Naturligvis må De Forenede Stater være forsigtig med, hvordan det udøver sin magt. Men vi kan ikke trygt unddrage os et globalt lederskabs ansvar eller de omkostninger, der er forbundet med dets udøvelse. Amerika har en vital rolle at spille i forbindelse med opretholdelse af fred og sikkerhed i Europa, Asien og Mellemøsten. Hvis vi skulker fra vort ansvar vil swt betyde, at vi udfordrer vore fundamentale interesser. Det 20 århundredes historie har lært os, at det er vigtigt at forme omstændighederne, før kriser viser sig, og at møde trusler, før de bliver alvorlige. Dette århundredes historie burde have lært os at påtage os det amerikanske lederskabs sag.

Vor hensigt er at minde amerikanere om disse lærdomme og drage konsekvenserne deraf i dag.

Her er fire konsekvenser:

Vi har behov for at øge forsvarsudgifter betragteligt, hvis vi skal leve op til vort globale ansvar i dag og modernisere vore væbnede styrker for fremtiden;

Vi har behov for at styrke vore bånd til demokratiske allierede og at udfordre regimer, der er fjendtlige overfor vore interesser og vædier;

Vi har behov for at fremme den politiske og økonomiske friheds sag i udlandet;

Vi har behov for at acceptere ansvaret for Amerikas enestående rolle med hensyn til at bevare og udvide en international orden, der er venligsindet overfor vort samfund, vor velstand og vore principper.

En sådan reagansk politik for militær styrke og moralsk klarhed er måske ikke moderne i dag.
Men det er nødvendigt, hvis De Forenede Stater skal bygge på dette snart afsluttede århundredes succes'er og garantere vor sikkerhed og vor storhed i det næste.

Elliott Abrams - Gary Bauer - William J. Bennett - Jeb Bush

Dick Cheney - Eliot A. Cohen - Midge Decter - Paula Dobriansky - Steve Forbes

Aaron Friedberg - Francis Fukuyama - Frank Gaffney - Fred C. Ikle

Donald Kagan - Zalmay Khalilzad - I. Lewis Libby - Norman Podhoretz

Dan Quayle - Peter W. Rodman - Stephen P. Rosen - Henry S. Rowen

Donald Rumsfeld- Vin Weber - George Weigel - Paul Wolfowitz

Originalteksten på engelsk

Website Project for the New American Century

- End -