USA
 

Mark Twain i Irak?

af Mark Engler

Common Dreams 31 oktober 2003

Den berømte forfatter forfægtede en stolt tradition for amerikansk
anti-imperialisme.

Det var efterår, valgkampagnerne var i fuld gang og amerikansk intervention i udlandet udgjorde et afgørende spørgsmål, der delte de politiske kandidater. Midt under opstandelsen blev en af Amerikas største literære personligheders hjemkomst både hyldet og politisk angrebet.

Forfatteren var Mark Twain og året var 1900. Nationen var engageret i en intens debat om dens militære aktion på Filipinerne, et land det nyligt havde købt for $20 mio dollars i forbindelse med afslutningen af den spansk-amerikanske krig. Twain, der havde boet i udlandet i næsten ti år, kom med en fremsynet analyse af situationen.

Oprindelig havde han støttet krigen. "Jeg sagde til mig selv, her er et folk, som har lidt," forklarede Twain med et ekko af det Hvide Hus´s begrundelse for aktionen. "Vi kan gøre dem lige så frie som vi selv er, give dem en regering og et land, der er deres eget, søsætte en miniudgave af den amerikanske konstitution ... starte en helt ny republik op, som kan indtage sin plads blandt verdens frie nationer."

"Men jeg tænkt lidt videre siden da," sagde han. Under læsningen af Paris traktaten af 1898 og ved at stille spørgsmål til de officielle motiver for krig, konkluderede Twain: "Vi er taget derover for at erobre, ikke for at frelse."

"Og på den måde er jeg en anti-imperialist. Jeg er imod at ørnen (det amerikanske symbol HP) sætter sine klør i et andet land."

Omkring århundredeskiftet havde Mark Twain, født Samuel Clemens, allerede markeret sig blandt Amerikas mest hyldede forfattere. Han havde aldrig tøvet med at gøre sig gældende i forbindelse med politiske spørgsmål. ("Forestil dig at du er en idiot, og forestil dig at du er medlem af kongressen," lød hans berømt sarkastiske replik. "Men jeg gentager mig selv.")

Som Twain eksperten Jim Zwick har dokumenteret, så blev anti-imperialismen en sag, som forfatteren kom til at gøre til et af de mest seriøse politiske engagementer i sit liv.

Twains skepsis vedr. det amerikanske engagement i Stillehavet tiltog gennem hele det første tiår af det nye århundrede. Præsident Theodore Roosevelt erklærede en officiel afslutning på krigen i Filipinerne d. 4. juli 1902, men USa kom til at opretholde en militær kontrol i årtier under hyppige konfrontationer. Som Twain havde advaret, "vi er kommet ud i et roderi, et hængedynd, hvor hvert eneste nyt skridt gør vanskeligheden ved at komme ud umådeligt meget større."

Forfatteren følte sig krænket over at en angivelig kamp for uafhængighed endte med en streng amerikansk bevogtning af filipinske aktiver, og rejste den anklage, at "Onkel Sam betalte de $20 mio som entre til foreningen - Foreningen af Scepterbærende Tyveknægte."

Og når forsvarerne for de Hvide Hus, som General Frederick Funston, hævdede at anti-imperialistiske kritikere burde "hænges for forrædderi," svarede Twain at han var "helt villig til at blive kaldt en forrædder - helt villig til at bære dette hæderkronede ærestegn - men ikke villig til at blive krænket med titlen som patriot og sat i bås med Funston´erne, når jeg i Guds navn ikke har gjort nogetsomhelst, der gør mig fortjent til det."

Det skulle være overflødigt at tilføje, at hvis Mark Twain havde levet i dag, ville han ikke være overrasket over at se, at George W. Bush erklærer sin beundring for "Theodore Rex", eller at præsidenten fornylig udpegede Filipinerne som model for irakisk "befrielse".

Mens Bush eklærede "Mission fuldført" med "top gun bravado" for omkring seks måneder siden, så er vort militær blot blevet trukket dybere ind i besættelsen af Irak. Den officielle "Freds-dividende" (Peace Toll) af dræbte amerikanske soldater nåede 100 i midten af oktober. Og sålænge administrationen modsætter sig europæiske krav om hurtige valg, er der ingen udgang i sigte.

Få har været mere entusiastiske i forbindelse med den amerikanske besættelse end firmaer med nære bånd til det Hvide Hus, således som Halliburton og Bechtel, der har modtaget milliader af dollars i velomtalte kontrakter uden modbud.

Bemærkelsesværdigt erindringsfremkaldende (reminiscent) har administrationen også opdyrket en "med os eller imod os" kultur, der stempler afvigere som upatriotiske, eller værre.

I forbindelse med en nylig hændelse antydede forsvarsminister Donald Rumsfeld, at kritik af krigen i Irak hjælper terrorister.

Med sin udfordring af amerikansk imperialisme var Twain ikke alene. Han blev støttet af the Anti-Imperialist League, en organisation, der sagde, at Roosevelts udgave af ekspansion krænkede nationens centrale trosbekendelse til frihed (freedom and liberty). Idag mere end nogensinde gør vi vel i at ære de amerikaneres tradition, der modsætter sig oprettelsen af imperier - vore egne eller nogensomhelst andres.

Hvad Irak angår bør vi erindre os Mark Twain´s følelser vedrørende den filipinske befolkning.

"Jeg mente, at det ville være en stor ting at give (dem) en hel masse frihed," sagde han, "men tror nu, at det er bedre at lade dem give den til sig selv."

Mark Engler, forfatter hjemhørende i New York City, er kommentator for Foreing Policy in Focus. Han kan kontaktes på
http://www. Democracy/Uprising.com.

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -.