| USA |
Hvorfor vi må forhindre genvalg af senatorer, der støttede invasionen af IrakAf Steven Zunes Det er nu godt to år siden kongressen gennemførte sin skæbnesvangre afstemning, der bemyndigede præsident George W. Bush til at invadere Irak. Dette skete til trods for den kendsgerning, at en sådan invasion var en klar krænkelse af FN's charter, der, som en formel traktat underskrevet og ratificeret af de Forenede Stater ... i henhold til artikel VI i den amerikanske forfatning ... skal opfattes som overordnet lov. Siden dengang er der i skrivende stund dræbt over 1100 amerikanere og 7500 er såret. De fleste vurderinger skønner, at mindst 20.000 irakere er blevet dræbt, heraf mere end to-trediedele civile og mere end 40.000 er blevet såret. Krigen har til dato kostet amerikanske skatteydere mere end $150 mia. I mellemtiden tiltager det irakiske oprør, uden at en afslutning på kampene er i sigte. Over hele den islamiske verden vokser anti-amerikanisme og støtte til radikale islamiske grupper ligeledes som et direkte resultat af den amerikanske invasion og besættelse. Det er ikke kun Bush administrationen, der er skyld i denne katastrofe. Anklagen må også deles af den amerikanske kongres, der gjorde det muligt for præsident Bush´s krigsplaner at nyde fremme. Det er vigtigt at se tilbage på, hvad den resolution kongressen vedtog i oktober 2002 faktisk sagde: Blandt andet hævde resolutionen, at "medlemmer af al-Qaeda ... vides at være i Irak", og at "præsidenten og kongressen er besluttet på fortsat at tage alle passende forholdsregler imod internationale terrorister og terrorist-organisationer, inklusive de nationer, organisationer eller personer. der planlagde, bemyndigede begik eller hjalp til med de terrorist angreb, der fandt sted 11 september 2001 eller som husede sådanne personer eller organisationer." I virkeligheden forelå der, som mange af os hævdede på afstemningstidspunktet, overhovedet ingen troværdige beviser, der antydede, at Saddam Hussein tillod Al Qaeda at operere i Irak, eller at hans regime på nogen måde støttede terroristangrebet den 11 september. Faktisk har CIA og andre efterretningsorganer konkluderet, at sådanne forbindelser til trods for omfattende undersøgelser af irakiske regeringspapirer og forhør af irakiske funktionærer og tilfangetagne Al-Qaeda ledere, overhovedet ikke eksisterede Resolutionen anklagede også fejlagtigt Irak for "vedvarende at besidde og udvikle en betydelig kapacitet til udvikling af kemiske og biologiske våben" og for "aktivt at søge udvikling af kernevåben." Som et stort antal våbenkontroleksperter, tidligere FN inspektører og andre - inklusive mig selv - hævdede på tidspunktet for afstemningen antydede bevismaterialet stærkt, at Irak ikke længere havde nogen som helst kemisk eller biologisk kapacitet, og at Irak på lignende vis havde opgivet sine bestræbelser på at udvikle kernevåben-kapacitet. Faktisk er ingen sådanne våben eller våbenprogrammer blevet opdaget og den amerikanske regerings Irak-undersøgelsesgruppe konkluderede efter månedlange omfattende undersøgelser i deres rapport tidligere i denne måned, at våbnene tilsyneladende alle var ødelagt og programmerne sat ud af funktion mere end et tiår tidligere. Resolutionen siger videre, at "risikoen for at det nuværende irakiske regime enten vil bringe disse våben i anvendelse for at iværksætte et overraskelsesangreb imod de Forenede Stater ... eller forsyne dem med internationale terrorister, der ville gøre dette .. i forening berettiger De Forenede Staters aktion som selvforsvar." M.a.o. troede eller hævdede
de medlemmer af kongressen, der støttede denne resolution, at tro, at et
forarmet tredjeverdens land, der havde elimineret sine lagre af forbudte våben,
ødelagt sine middel- og langtrækkende missiler og elimineret sine
masseødelæggelsesprogrammer mere end et tiår tidligere, og
som havde lidt under de strengeste internationale sanktioner i verdenshistorien
i mere end et dusin år, på en eller anden måde truede den nationale
sikkerhed for en supermagt mere end 10.000 miles borte. Det er vigtigt at huske på, at både John Kerry og John Edwards var blandt de, der stemte til støtte for denne resolution. Det er forfærdende at tænke på, at det demokratiske parti som præsident- og vicepræsidentkanditat faktisk nominerede to senatorer, der enten var dumme nok til virkelig at tro på dette, eller uærlige nok til at at hævde, at det alligevel var sandt. Følgen er, at hvad enten det er en præsident Bush eller en præsident Kerry, der regerer i de næste fire år, så er der en reel risiko for, at han vil prøve at overbevise kongressen om at bemyndige til invasion af flere lande endnu med henvisning til lignende falske forudsætninger. Allerede nu har har begge præsidentkandidater fremsat overdrevne påstande vedr. angivelig militær trussel udgående fra Iran og fra Syrien som følge af disse landes angivelige forbindelser til terrorister og deres formodede biologiske, kemiske og atomare muligheder. Bush og Kerry har også begge truet med brug af militær magt. Selvom vi muligvis ikke har meget valg i præsidentracet kan vi stadig bruge vores stemme 2. november . til at forkaste de medlemmer af kongressen, der søger genvalg, og som støttede denne resolution. Hvis flertallet af de,der støttede resolutionen genvælges,vil det vise, at det amerikanske folk ikke har noget imod at blive vildledt ind i en illegal og katastrofal krig. Følgen er, at disse medlemmer af kongressen vil mene, at de kan slippe afsted med at bemyndige endnu en af den slags invasioner. Men hvis de fleste af dem bliver forkastet, kunne det tilvejebringe en vigtig sikring imod, at kongressen bemyndiger sådanne invasioner i fremtiden. ... Af særlig vigtighed er det at forhindre genvalget af de atten senatorer, der for første gang siden deres stemmeafgivning til fordel for resolutionen er konfronteret med deres vælgere. Der er nogle, der hævder, at de krigsorienterede demokrater til trods for deres stemme burde genvælges alligevel, og at kun de krigsorienterede republikanere burde være målet for forkastelse. Men at bedrage den amerikanske befolkning for at gennemføre en illegal og umoralsk krig, der har resulteret i så katastrofale konsekvenser, må ikke tolereres uanset partitilhørsforhold. Det følgende er en liste over senatorer, der søger genvalg dette år og som støttede den resolution, der bemyndigede den amerikanske invasion af Irak: Evan Bayh (Democrat
Indiana) Lad os sende et klart budskab om, at sådanne falske påstande og støtte til invasionen af et fjernt land, der ikke var nogen trussel imod os, ikke vil blive tolereret. Stephen Zunes er professor i politik ved University of San Francisco og forfatter til Tinderbox: U.S. Middle East Policy and the Roots of Terrorism. Oversættelse: Hans Pendrup - End - |