USA
 

Den sidste dans?

Den amerikanske supermagts forestående endeligt

  Af Paul Craig Roberts
Counterpunch 1. marts 2005

Paul Craig Roberts var vicefinansminister i Reagan administrationen

Den amerikanske økonomi styrer imod krise og landets politiske ledelse --- hvis man kan kalde det en ledelse -- er optaget af ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten.

Den amerikanske økonomi er svigtende. Plagerne er alvorlige. De kan risikere at blive fatale også selv om de bliver diagnosticeret og taget under behandling. Amerika er ved at miste sin valuta´s købekraft og sin evne til at skabe middelklasse jobs.

Dollarens bratte fald og projektioner af fortsat røde bundlinjer på handel og budget underminerer dollaren´s rolle som reservevaluta. Et antal centralbanker har bekendtgjort, at de vil sprede deres valutabeholdninger, og at de ikke vil købe dollars i samme omfang som tidligere.

Dette vil lægge øget pres på dollaren. På et eller andet tidspunkt vil flugten tage sin begyndelse. I stedet for at købe færre dollars, vil centralbanker sælge dollars i håb om at slippe ud inden dollaren rammer bunden.

Pludselig bliver fordelen ved at være reservevaluta et mareridt efterhånden som verdens ophobninger af doll ars bringes på markedet. Et enormt udbud og en svigtende efterspørtsel betyder en meget lav vekselkurs for den engang så almægtige amerikanske dollar.

Fra den ene dag til den anden skyder priserne på disse billige Wal-Mart varer, der er de tanketomme økonomers bekvemme undskyldning for Wal-Marts decimering af communities, små erhverv og beskæftigelse.

Renter vil skyde i vejret i takt med regeringens kamp for at finansiere sine uophørlige røde bundlinjer. Svært forgældede amerikaner med justerbare mortgages vil forsøge at sælge ejendomme netop som stigende mortgage rates reducerer købermarkedet. Ejendoms aktiver, hvis stigende værdi har holdt økonomien igang vil give rygsmerter.

USA har mistet sin evne til at skabe middelklassejobs eller for den sags skyld jobs i det hele taget. I løbet af de sidste fire år har USA oplevet et netto-tab på 760.000 jobs i den private sektor (Januar 2001- januar 2005). Tænk, hvad det betyder for afgangsklasser og opvoksende generationer at gå ind i arbejdsstyrken.

Dertil kommer, at sammensætningen af jobs har flyttes sig væk fra høj-værdi øgende, høj-produktive jobs af omsættelige varer og tjenesteydelser i retning af lavere domestic service jobs med lavere produktivitet, som ikke kan udscources.

Selv her på det sidste tilbageværende område for amerikansk beskæftigelse, mister den amerikanske jobstyrke job muligheder til udenlandske sygeplejersker og skolelærere, der bliver bragt ind på H-1b visa´er (visum for arbejdssøgende med videregående uddannelse O.A.) som resultat af budgetpres på lokale skolebudgetter og hospitaler.

Tanketomme økonomer og politikere fortsætter med at foreslå arbejdsløshedsforsikring og uddannelse som bødemidler på job problemet. Disse forslag er tankeløse mildest talt. Det samme incentive til at outscource gælder for alle tradeable kvalifikationer. Hvis kendsgerningerne blev kendt, ville outscource og offshore produktion få dødsklokkerne til at ringe for USA´s videregående uddannelser.

Amerikanere, der er ude af stand til at finde jobs i eksport og import-konkurrencedygtige sektorer ser sig selv på jagt efter jobs i nontradeable domestic services, hvor deres inflow på disse arbejdsmarkeder forøges af illegale immigranter og udlændinge på H-1b. Presset på lønninger er tydeligvis nedadrettet.

Tanketomme økonomer bortforklarer vanskelighederne som en "globaliserings -tilpasning", der vil kræve at amerikanere reducerer deres forbrug af importerede varer. Disse økonomer er uvidende om amerikaneres afhængighed af importerede fabriksfremstillede varer. Selv amerikanske mærkevarer bliver helt eller delvis fremstillet i udlandet. At stramme bæltet vil betyde mere end at beskære forbruget af udenlandsk fremstillede luksusvarer.

Paul Craig Roberts var vicefinansminister i Reagan administrationen. Han var medredaktør af the Wall Street Journal redaktionelle side og bidragydende redaktør af National Review. Han er medforfatter til The Tyranny of Good Intentions.

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -