USA
 

Tanker om det utænkelige

Interview med David Ray Griffin:
Teolog anklager det Hvide Hus for meddelagtighed i 9/11 angrebet

Af Nick Welsh

SANTA BARBARA INDEPENDENT ONLINE
APRIL 1, 2004


David Ray Griffin
Klik på billedet til bogen 'The New Pearl Harbour'

Der er ikke det mindste forvildet eller hysterisk ved David Ray Griffin. På tomandshånd er han afvæbnende rolig og taler i den livslangt uddannede akademikers urokkeligt præcise og velovervejede stil. Hvilket er præcis hvad Griffin er. Som respekteret religionsfilosof ved the Claremont School of Theology siden 1970´erne og en mangeårig Santa Barbara indbygger stiller Griffin nu spørgsmål, som selv præsidentens skrappeste kritikere viger tilbage for at tænke, for slet ikke at tale om at udtale højt.

I sin sidste bog, The New Pearl Harbor - der netop er udkommet for to uger siden - anklager Griffin ikke blot Bush administrationen for passivitet i forbindelse med September 11 og for at have givet Al Qaeda terrorister uhindret adgang til at ramme World Trade Center. Ifølge Griffin er der belæg for at Bush administrationen arrangerede angrebet, eller tillod det at finde sted. Han er klar over, at han vil blive afvist som en konspirations nørd, men i betragtning af emnet´s "transcendent importance" er Griffin villig til at løbe den risiko og har tilsluttet sig Michael Moore´s formulering: "Personlig går jeg ikke ind for konspirationsteorier, bortset fra de, der er sande." Jeg mødte Griffin over en kop kaffe for at diskutere hans bog og undersøgelsen af 11 september. Det følgende er en redigeret gengivelse af deres samtale.

Nick Welsh:
Findes der en "rygende pistol", der viser, at Bush administrationen vidste, at 9/11 sandsynligvis ville finde sted uden at den greb ind?

David Ray Griffin:
Jeg mener, at der er fire. Den ene er den kendsgerning, at standardprocedurerne for håndtering af situationer med formodet kaprede fly ikke blev fulgt 9/11. Disse procedurer indebærer, at kampfly øjeblikkeligt går på vingerne som reaktion på det mindste tegn på, at et fly kan være kapret. Disse jetfly når typisk frem til pågældende fly indenfor mindre end et kvarter overalt i de Forenede Stater. Og på den dag, var der fire fly, der fløj en halv time eller mere efter at de var blevet kapret uden at jetfly intercepted dem.

Hvad er den officielle forklaring på dette?

Jeg er bange for,at pressen ikke har passet sit arbejde. De har ikke tvunget regeringsfunktionærer til at forklare, hvorfor standardprocedurerne ikke blev fulgt den pågældende dag, ligesom de heller ikke har presset FAA (Federal Aviation Administration) til at forklare, hvorfor de ikke rapporterede disse flykapringer som forventet. Den officielle historie er, at (kampflyene kom meget for sent.

Og de andre rygende pistoler?

Det næst stærkeste bevismateriale, ville jeg sige, er fly-nedstyrtningen over Pentagon. De fysiske vidnesbyrd er i så voldsom modsætning til den officielle rapport, nemlig at Pentagon blev ramt af en Boeing 757 - altså Flight 77. De fysiske vidnesbyrd, fotografier og øjenvidner siger, at Pentagon blev ramt af noget, der efterlod et hul, der ikke var større end 5,5 m . ( 18 fod ) i diameter. Ifølge den historie, Pentagon har sendt ud, og som blev offentliggjort af Washington Post, var hullet i Pentagon fem etager dybt og 61 m . ( 200 fod ) i diameter. Hvis man ser på de fotografier, der blev taget af Tom Horan fra Associated Press - er det ikke lige netop størrelsen af hullet.

Men hvis hullet kun var 18 fod i diameter, må det have være frembragt af noget andet end en Boeing. Det, der ramte Pentagon gennemborede seks armerede vægge. Dette var vestfløjen, den del af Pentagon der var under renovering og forstærkning. Disse vægge var ekstra stærke, og hvad det så end har været, så gennembrød det seks vægge og resulterede i et hul på lidt over 2 m . (ca. 7 fod ) i diameter på den sjette væg. Dette må have været noget med med et meget kraftigt sprænghoved. En Boeing 757 har en meget skrøbelig næse og ville ikke have kunnet gennembryde alle disse vægge; det ville være blevet knust ved at ramme Pentagon. Og i betragning af, at det kun gennembrød disse tre ringe, ville resten af flyet været blevet liggende udenfor bygningen. Og alligevel viser de fotografier, der blev taget netop som brandbilerne ankom til stedet - meget kort efter styrtet - overhovedet intet fly.

Hvad viste de?

Det viser overhovedet intet fly. Og alle er enige om dette. Den officielle historie går ud på, at hele flyet styrtede ned inde i Pentagon. Problemet med dette er, at brandmændene inde i bygningen ville have set flyet. Det ville have set motorerne, de ville have set aluminiumsskroget, men de rapporterede intet. Ed Plower, brandchefen, sagde, da han blev spurgt om, hvad han så, "Jeg så ingen store dele, ingen dele af skroget, ingen motorer, intet overhovedet." Men da han blev spurgt en måned senere, sagde han, "Ja, ja, jeg så det hele." Hans hukommelse har haft tid til at blive genopfrisket.

Hvis det, du siger, er rigtigt - at det var et missil - hvad skete der så med flyet og menneskene i det?

Det er grunden til, at jeg understreger, at jeg ikke forsøger at give en beskrivelse af, hvad der virkelig skete. Jeg aner ikke, hvad der skete med Flight 77.

Præsident Bush er også blevet kritiseret for at have opført sig noget ejendommeligt den dag.

Mens han og Secret Service fik at vide, at et fly nr. 2. var braset ind i World Trade Center og at tre fly var blevet kapret, kunne der ikke have været nogen tvivl i deres sind om, at de Forenede Stater var udsat for et terroristangreb ... Det mest horible angreb de Forenede Stater nogen sinde havde været udsat for. Og de ville have været nødt til at antage, at et eller flere af dem havde kurs imod præsident Bush selv. Og på den baggrund ville Secret Service med sikkerhed have fjernet ham omgående. Faktisk sagde en Secret Service agent på stedet, "We´re out of here. " Men tydeligvis blev han underkendt, for præsidenten forblev på stedet. Efter at Andrew Card havde rapporteret det andet angreb på World Trad Center nikkede præsidenten blot, som om han forstod og sagde, "Vi går videre med oplæsningen" Og han sad der yderligere et kvarter og lyttede til børnene, der læste en børnehistorie om en ged. Dette var en officiel fotografering, og da den var forbi, gik han rundt og talte til børnene og til læreren.

Bill Sammon fra Washington Times skrev en meget pro Bush orienteret bog, hvor han ikke destomindre bemærker, hvor uformel og afslappet præsidenten var i betragtning af, at han netop var blevet informeret om, at landet var under angreb. Han sagde, at Bush tog sin egen hyggestund (sweet time) og kaldte ham faktisk (vores overhyggespreder) "Our Dawdler in Chief." Og derefter gik præsidenten på det nationale TV og fortsatte et interview, der var blevet planlagt og annonceret inden ... derefter tog de deres planlagte motorcade tilbage til lufthavnen. Bush og Secret Service viste m.a.o. overhovedet ingen tegn på frygt for, at de ville blive udsat for angreb, hvilket unægteligt peger i retning af, at de vidste hvor mange fly, der var blevet kapret og hvad deres mål var.

Kunne det ikke tænkes, at han forsøge at udstråle ro midt i stormens centrum, at der her var tale om en Bush, der udstrålede Churchill´sk beslutsomhed konfronteret med katastrofen?

De, der ønsker at tro den slags ting. kan naturligvis forestille sig sådanne scenarier. Men præsidenten er i en situation som denne ikke den, der tager beslutningerne; det er Secret Service holdet, der træffer beslutningerne. Og fyrene i Secret Service er tærnet til at være klar til en katastrofe som denne. hvor de træffer burtige beslutninger og i en fart bringer præsidenten i sikkerhed. De ville have haft en flugtrute planlagt; de ville have haft planlægning for det uforudsete - det har de altid. Det er i det mindste ikke særlig overbevisende at forestille sig, at de ville være forblevet der med risiko for at bringe alle børnenes og lærerens liv i fare for at kunne udstråle denne churchill´ske ro.

Hvad med det fly, der styrtede ned?

Vi ved, at passagererne på Flight 93, der faldt ned over Pennsylvania, forsøgte at få kontrol med flyet. De havde fundet ud af, at flykaprerne ikke havde bomber og formentlig ikke engang havde pistoler. Og fordi dette fly ikke gik i luften før en halv time efter de andre, vidste de, at de andre var ramt ind i World Trade Center - og vidste derfor også, at de under alle omstændigheder skulle dø, selv hvis de intet gjorde. Så, som en af passagererne sagde, "De gør det, de trænger ind i kabinen, de har i sinde at gøre det." ¨Mens dette skete, og hvor FBI havde medhør fra jorden, gik flyet ned. Der lød en susen og så kun lyden af vinden. Og folk på jorden rapporterede, at de hørte, hvad Vietnam veteraner sagde lød som et missil. Yderligere var der rester fra flyet otte miles fra styrtstedet, der antydede, at flyet var blevet ramt, og at materiale var begyndt at falde af. Og en af motorerne blev fundet over en mile fra faldstedet. Naturligvis er det, hvis det havde været et missil, der nedskød flyet, sandsynligt at det har været et varmesøgende missil, der havde fundet frem til motoren og slået den af.

Hvorfor ville regeringen have interesse i at gøre dette? For at flykapreren ikke kunne sige det til nogen?

Det ville have været en meget god grund. Hvis det var en konspiration, og flykaprerne havde kendskab til det, så ville det have været meget truende for de, der lavede planen, at der var overlevende. Igen foregiver jeg ikke at vide, men det er i det mindste et plausibelt scenarie. Der var mange rygter den dag, om at flyet blev skudt ned, medn regeringen benægtede det.

Du antyder, at World Trade Center bygningerne må være sprængt med eksplosiver som forklaring på den hede, der udvikledes og den hastighed hvormed strukturerne brød sammen af sig selv. Det lyder ekstremt. Hvad er beviset for dette?

Beviset er kumulativt - adskillige ting, der peger i retning af en kontrolleret ødelæggelse. For det første er en stålarmeret bygning, efter alt hvad jeg har læst, aldrig styrtet sammen kun på grund af ild. De vil bøjes og bule ud under en meget stor altfortærende brand, der varer i meget lang tid. Men de er aldrig styrtet sammen.

Men det var ikke kun ild - det var ild og sammenstød på samme tid.

De to tårne var meget store bygninger og ekstremt velbyggede med en masse ekstra sikkerhed. Selv de, der tror på den officielle forklaring siger, at flyet´s sammenstød med tårnene må have været ubetydeligt, at chocket må have været voldsomt, men at det meget hurtigt ville have været forbi, og at bygningerne var ekstremt solide og stabile, og at de ikke bevægede sig. På det sydlige tårn

spildtes meget af brændstoffet udenfor, da flyet kolliderede med hjørnet. Så der var en kæmpemæssig ildbombe, der så meget overvældende ud, men hvad det betyder er, at det meste af brændstoffet var brændt op i løbet af et minut , så der var ikke meget brændstof indenfor. Derfor var ilden i sydtårnet næsten gået ud inden for mindre end en time. Og dette bringer os frem til en anden ejendommelig kendsgerning om tårnene. Hvis den officielle historie var korrekt, nemlig at kombinationen af sammenstødet og ilden fik bygningerne til at falde sammen, så skulle man have forventet, at det nordlige tårn faldt først, fordi det blev ramt først. Og alligevel var det det sydlige tårn, der først faldt sammen. Det faldt sammen indenfor mindre end en time. Det giver perfekt mening, hvis man er villig til at acceptere, at det blev forårsaget af en kontrolleret sprængning, der betyder, at bygningerne blev mineret med eksplosiver. Og hvis den officielle historie siger, at bygningerne styrtede sammen som følge af ild, måtte man have forventet at bygningerne var styrtet sammen før ilden var gået helt ud.

Det, du antyder, lyder som noget fra X-Files. Men i X-Files har du altid agenterne Scully og Mulder, der forsøger at udrede sandheden. Her har vi ikke nogen Scully og Mulder. Man skulle tro, at hele dette nye unilaterale udtryk for militært overherredømme måtte have skabt røre blandt kritikere indenfor administrationen, og at de ville lække informationer, der var katastrofale for Bush, men vi hører ikke disse stemmer, Hvorfor ikke?

Medlemmer af FBI, CIA og andre efterretningsagenturer har aflagt ed på ikke at afsløre ting, de har fået ordre til ikke at afsløre ... og hvis de krænker denne ed, kan det medføre straf. Du har kone og børn, og nogen siger til dig, "hvis du går til offentligheden med dette, kan jeg ikke garantere for din familjes sikkerhed." Vil du så alligevel gå til offentligheden med det? Du vil være nødt til at vælge mellem din familje´s velfærd og nationens velfærd, og den historie vil ikke nødvendigvis være gavnlig. Du kan lige så godt risikere at blive afvist som en konspirationstosse. Pressen ville ignorere dig eller nedgøre dig. Man vil måske kaste et blik på din fortid og finde ud af, at du kan have gjort noget, som du ikke er så stolt af. Folk ville meget hurtigt lære at holde deres mund lukket.

Lad os så sige, at der har været denne meddelagtgighed. Men hvad skulle formålet være?

Der er adskillige fordele, der kunne have været forudset som følge af 9/11. En af disse var den såkaldte Patriot Act (lovgivning i anledning af 9/11). Det viste sig, at afstemningen om the Patriot Act - i betragtning af hvor hurtigt den blev trukket igennem kongressen - må have været forberedt i forvejen. The Patriot Act er så omfattende, at det er utænkeligt, at den kunne være blevet skrevet efter 9/11. At tvinge den igennem til beslutning i kongressen før de fleste medlemmer havde nået at læse blot en lille del af den, var klart en fordel, der gav regeringen øget magt.

Desuden var der ønsket om at føre krig i Afghanistan for at tvinge talibanerne ud og indsætte en amerikansk-venlig regering i stedet som følge af Unical´s og andre olje- og gasselskabers ønske om at bygge en oljeledning, som de følte det var for farligt at gennemføre med Taliban ved magten. Der var et møde i Berlin i juli 2001 som led i en sidste bestræbelse på at få en overenskomst mellem Taliban og de Forenede Stater, der ville muliggøre en slags fælles regering, hvor Taliban delte magten med mere Amerika-venlige ledere. Taliban nægtede, hvorefter de fik at vide, "Hvis I ikke tager imod vores guldtæppe, så vil vil begrave jer under et tæppe af bomber."En pakistanske repræsentant ved dette møde sagde, at amerikanerne fortalte ham, at krigen ville starte før sneen kom i oktober. Og efter 9/11 fandt sted var det præcis det passende tidspunkt for amerikanske styrker til at organisere sig til at påbegynde kirgen, og krigen begyndte derefter d. 7. oktober.

En anden fordel er, at mange overordnede medlemmer af Bush administrationen i lang tid havde ønsket at angribe Irak. At få kontrol med oljen var kun et motiv; det mere generelle motiv var at sikre militær tilstedeværelse i den del af verden.

Mener du ikke, at det er en god ting, at Saddam Hussein blev fjernet, og mener du ikke, at Bush havde en moralsk forpligtelse til at gøre dette, fordi det var hans far, der oprindeligt var ansvarlig for opbygningen af Hussein?

Der er ingen tvivl om, at man kan sige, at der var nogle fordele for Iraks befolkning. Men hvis vi havde forpligtelse til at fjerne Saddam Hussein, så har vi forpligtelser til at fjerne mange andre forbryderiske ledere rundt omkring i verden, hvoraf mange er meget værre, tro det eller ej, end Saddam Hussein. Og den triste historie er, at vi faktisk har støttet sådanne ledere,og at Saddam Hussein udelukkende var ved magten som følge af amerikansk støtte. Han forblev endda ved magten efter at det blev almindelig kendt at han havde gasset kurderne.

Donald Rumsfeld besøgte selv Saddam i den periode. Faktisk øgedes vores støtte til Saddam efter at vi vidste, at han havde gjort dette.

Så du mener, at dette for det meste handler om olje.

Det er i vid udstrækning et spørgsmål om olje set i lyset af projektionerne om, at verden er ved at løbe tør for olje. De Forende Stater ønsker at få kontrol med oljen, fordi vores levevis, der er så afhængig af olje, ikke er til diskussion. Og også fordi militær dominans i sig selv i vid udstrækning kører på olje. Men det er ikke kun om olje. Det drejer sig om geo-politisk dominans Og dette bringer US Space Command ind i billedet. I dokumentet "Rebuilding America´s Defenses," publiceret i 2000 af Project for the New American Century - en organisation grundlagt af folk som Richard Perle og Paul Wolfowitz og Dick Cheney og Rumsfeld - er der en erklæring, hvor det hedder, at vi er nødt til at fremme denne revolution i militære anliggender. Det centrale træk i denne forbindelse er forøgelsen af den amerikanske Space Command, der indebærer, at de Forenede Stater vil komme i besiddelse af, hvad der nu kaldes Full Spectrum Dominance. Udover at at have dominans over land, luft og hav ville vi få dominans i rummet. Men at bygge rumstationer og satelitter til bevæbning af rummet vil være et enormt kostbart foretagende. Iflg. et foreløbigt skøn vil det første trin koste omkr. en trillion dollars. Et så enormt beløb må nødvendigvis flyttes fra den amerikanske skatteyder til andre dele af økonomien til militæret og Space Command. Dokumentet eklærer, at en sådan revolution i militære anliggende sandsynligvis vil tage lang tid, hvis der ikke indtræffer en eller anden katastrofal og katalyserende hændelse som et nyt Pearl Harbor.

Heraf titlen på din bog ... Du har beklaget dig over, at de amerikanske medier har lukket øjnene for dette sporskift i debatten. Hvordan forklarer du det?

Det er meget vanskeligt for amerikanere at se den mulighed i øjnene, at deres egen regering kan have foranlediget eller bevidst have tilladt en så afskyelig hændelse. For det andet kan man forstå, at 9/11 i betragtning af at medierne er ejet af selskaber som General Electric, der er en af de største våbenfabrikanter, umiddelbart blev behandlet ikke blot som et spørgsmål om patriotisme, men næsten som en religiøs begivenhed. Bush erklærede sin krig imod terrorisme fra den nationale katedral. Og på den måde kunne enhver tvivl om den officielle beretning blive og blev kritiseret som udemokratisk og næsten vanhelligende.

I det mindste håber jeg, at hvis vi kan begynde at få en offentlig diskussion om 9/11 og om de mange, mange uoverensstemmelser mellem den officielle version af historien, og hvad der i det mindste forekommer at være kendsgerningerne, at nogle af disse folk kunne blive opmuntret til at træde frem.

Hvordan har forskning og udarbejdelse af denne bog berørt dig personligt?

Jeg frygter, at vort demokrati er i en meget værre tilstand, end jeg havde forestillet mig, og at selv det skin af demokrati, som vi nu har, hurtigt kunne blive fejet til side.

Oversættelse: Hans Pendrup

Se hele bogen
David Griffin: The New Pearl Harbour

The 9/11 Commission Report: Omissions and Distortions
Professor David Ray Griffin (Video)

Se også:
Et brev fra Howard Zinn om 9/11

Sandheden om 11. september skal frem
Af Paul Lannoye

- End -