USA
 

Anti-Syrien Svindelen

Af Paul Craig Roberts
Lew Rockwell.com 25. okt. 2005

Nogen burde fortælle Condi Rice, at spillet er slut. Mens Bush administrationen er ved at gå i opløsning som følge af ulovligheder begået af højtstående embedsmænd i deres forsøg på at beskytte de løgne, som de plejede at retfærdiggøre deres invasion af Irak med, så forsøger udenrigsministeren at hidse op til en krig imod Syrien.

Med henvisning til en FN rapport, der bruger upålidelige vidner til at inddrage Syrien i mordet på en tidligere libanesisk regeringsembedsmand, fortalte Condi Rice BBC den 23 okt., at Syriens forbrydelse ikke kan "passere upåtalt. Det her må virkelig tages op."

Dette er forbavsende af mange grunde. Her har vi en person, der er ansvarlig for amerikansk diplomati, der handler som om hun er den krigsminister, der udløser militær magt. Hvem har nogensinde hørt om en amerikansk diplomat, der ønsker at starte en krig, fordi en tidligere mellemøstlig regeringsembedsmand blev myrdet?

FN undersøgeren, Detlev Mehlis, ved ikke mere om, hvem der myrdede den tidligere embedsmand, nd USA, ved hvem der er ansvarlig for mordet af de mange irakiske embedsmænd under dets beskyttelse. Efter mere end to et halvt års krig i Irak ved USA stadig ikke nøjagtigt, hvem den fjende er, som de bekæmper. Ikke desto mindre bebrejder Mehlis Syrien for et mord baseret på vidnesbyrd fra en informant, der af det tyske magasin Der Spiegel beskrives som en domfældet forbryder og svindler. (Se Spiegel artiklen nedenfor - HP)

På grundlag af udsagn fra en domfældet forbryder og svindler, ønsker Condi Rice, et højt prioritetet Sikkerhedsråd-møde skal fordømme Syrien, således at Bush administrationen kan sætte "regime change" i værk i Syrien.

Samtidig med at det amerikanske udenrigsministerirum gør alt, hvad det kan for at dæmonisere og destabilisere Syrien, erklærede Condi Rice's talerør, at Syrien må holde op med at destabilisere sine naboer. Dette er den samme type propaganda, som vi blev fyldt med om Irak. Syrien destabiliserer ikke noget land. Det lige akkurat, at Syrien kan opretholde sin egen stabilitet. USA er den store destabilisator af Mellemøsten.

Er udenrigsministeren ikke klar over, at den regering, som hun er en del af, er i alvorlige vanskeligheder, fordi den gik i krig baseret på højst upålidelig "efterretning" bibragt af højst upålidelige folk?

Læser udenrigsministeren CIA rapporterne? Ved hun ikke, at USA har skabt en ekstraordinær ustabilitiet i Irak? Et land, der tidligere ikke havde nogen terrorister, fungerer nu som træningsbase for al Qaeda, iflg. CIA.

Er det øjeblikket til at gentage Irak-brøleren i Syrien?

Den amerikanske befolkning burde være skrækslagen over de krigsophidsende ideologer, som præsident Bush har sat i spidsen for sin regering. Den største fare, som USA er konfronteret med, er tåberne i Bush administrationen.

Hvorfor dæmoniseres Syrien? Syriske tropper var del af den amerikanske koalition, der blev organiseret af præsident George Herbert Walder Bush, som befriede Kuwait i 1991 fra Saddam Hussein. Den nuværende ledelse af regeringen i Syrien er en lavmælt øjenlæge, der arvede stillingen for fem år siden, da hans ældre broder blev dræbt i en bilulykke.

Syrien har intet gjort imod USA, og udgør ingen trussel for USA. Den syriske regering er optaget af at gøre Syrien uforstyrret af skismaer som Sunni-Shi´ite skismaet, der blev udløst af den inkompetente Bush administration.

Hvorfor tror Condi Rice, at Bush administrationen har ret til at bestemme, hvem der leder den syriske regering? Ifølge nyhedsrapporter har Bush administrationen bedt den israelske og den italienske regering om at nominere en erstatning for den nuværende syriske præsident.

Et land, der der ude af stand til at vælge en bedre præsident end George W. Bush, har intet at gøre med at vælge en præsident for et andet land. I stedet for aggressiv indblanding i interne anliggender i andre lande, har USA behov for at finde en kompetent præsident til sig selv.

Måske spørge italienerne hvem de ville anbefale.

Oversættelse: Hans Pendrup

Se også
Mordsagen Hariri: Centralt vidne i Mehlis-rapport er en dømt bedrager

Hvem er Paul Craig Roberts?

Paul Craig Roberts, tidligere vicefinansminister i Reaganregeringen, der i Who´s Who in America er opført som en af de 1,000 mest indflydelsesrige politiske tænkere i verden, har i årenes løb udviklet sig til en skarp Bush kritiker og kritiker af de neokonservative. Roberts siger, at han ikke har ændret sin politiske ideologi eller er sprunget af den republikansk-konservative vogn, men at han "simpelthen ikke kan respektere en partiledelse, som ikke respekterer sandheden."

Se også af Paul Craig Roberts på dansk:

Hvordan man gør en ende på krigen

Den største strategiske katastrofe i USA's historie

Hvordan New Orleans gik tabt

Når ragnarok ingen presseomtale får

London'erne betaler en høj pris for Blairs bedrag

Tidligere vicefinansminister under Reagan betvivler den officielle 9/11 historie

Den tanketomme nation

Den amerikanske supermagts forestående endeligt

- End -