De amerikanske tropper
må ud af Irak

Krigen i Irak går ikke som vi blev fortalt

Af John Murtha
medlem af Repræsentanternes Hus

DOKUMENTATION


John P. Murtha er en konservativ demokrat med tætte kontakter til det amerikanske forsvarsministerium og en af USA's mest kendte krigsveteraner, højt dekoreret i Viernam-krigen og med en militær karriere på 37 år i Marinekorpset bag sig, indtil han pensioneredes i 1990. Han har også været medlem af den amerikanske kongres i mere end 30 år, siden 1974..

Murtha regnes for en 'høg' og er kendt som politisk talsmand for militæret og som stærk tilhænger af global amerikansk militær overlegenhed. Han støttede uden reservation krigen mod Irak. Med hans indgående kendskab til tilstandene i den amerikanske hær rystede den følgende tale, som han holdt den 17. november, den politiske top i USA.

Han foreslår øjeblikkelig amerikansk tilbagetrækning fra Irak, for den amerikanske hær er ved at bryde sammen . Erklæringen udløste voldsomme sammenstød i den amerikanske kongres, hvor Murtha blev kaldt 'kujon' af en republikansk politiker.

Stop Terrorkrigen
21. november 2005

Krigen i Irak går ikke som vi blev fortalt. Det er en fejlagtig politik, hyldet i illusioner. Den amerikanske befolkning er langt forud for os. De Forenede Stater og koalitionstropperne har gjort alt, hvad de kan i Irak, men tiden er inde til en kursændring. Vort militær lider. Vort lands fremtid står på spil. Vi kan ikke fortsætte vores nuværende kurs. Det er indlysende, at fortsatte militære aktioner i Irak ikke er i De Forenede Staters bedste interesse, det irakiske folks eller regionen omkring Den Persiske Golf.

General Casey sagde under høringen i september 2005, at "opfattelsen af, at Irak er besat, er hoveddrivkraften bag oprøret." Samme dag sagde general Abizaid: "Det er en del af vor strategi for at nedkæmpe oprøret at reducere omfanget af koalitionsstyrkerne i Irak og deres synlige tilstedeværelse."

I 2 1/2 år har jeg været bekymret for den amerikanske politik og planerne i Irak. Jeg har henvendt mig til administrationen og Pentagon med mine bekymringer og har taget offentligt til orde om mine bekymringer. Hovedgrunden til at gå i krig er blevet afsløret som falsk. Nogle få dage før krigen begyndte, var jeg i Kuwait ... militæret dér tegnede en rød cirkel omkrig Baghdad og sagde, at hvis amerikanske styrker krydsede den linje, ville de blive angrebet af irakerne med masseødelæggelsesvåben ... men de amerikanske styrker sagde, at de var forberedt på det. De havde veltrænede tropper med passende beskyttelsesmateriel.

Vi bruger flere penge på efterretning end alle landene i verden tilsammen og mere på efterretning end de fleste landes BNP. Men efterretningerne vedrørende Irak var forkerte. Det er ikke en fejl for efterretningstjenesterne i verden generelt. Fejlen ligger i amerikanske efterretninger og i den måde, hvorpå efterretningsinformationerne blev misbrugt.

Jeg har besøgt vore sårede soldater på Bethesda og Walter Reed-hospitalerne næsten hver eneste uge siden krigens begyndelse. Og det, der demoraliserer dem, er at skulle gå i krig uden tilstrækkelige styrker og udstyr til at kunne sikre overgangen til fred; det er ødelæggelserne, som vejsidebomberne har forårsaget; det er det at være udstationeret i Irak, mens deres hjem hærges af orkaner; det er at være i gang med deres anden eller tredje udstationering i Irak, mens de må lade deres familier blive tilbage hjemme uden et netværk til at støtte dem..

Terrortruslen er en realitet, men der er også andre trusler, som ikke kan ignoreres. Vi må være klar til at tackle alle trusler. Vort militærs fremtid er i fare.

Vort militær og deres familier er presset til bristepunktet. Mange siger, at hæren er knækket. Nogle af vore tropper er på deres tredje udstationering. Rekrutteringen er på et lavpunkt, selv om vort militær har sænket sine standarder. Forsvarsbudgetterne bliver beskåret. Personaleomkostningerne er på himmelflugt, især sundhedsudgifterne. Der må træffes nogle valg. Vi kan ikke tillade, at de løfter, vi har givet vores militærfamilier om særlige goder ved tjenesten, ikke mindst sikring af helbredelse, bliver forhandlet væk. Vi kan heller ikke bortforhandle de planlagte nyanskaffelser, som sikrer vores militære dominans. Vi må være beredte.

Krigen i Irak har udløst store mangler på vore baser i USA. Meget af vort udstyr er nedslidt og trænger til enten en alvorlig overhaling eller udskiftning. George Washington sagde: "At være forberedt på krig er en af de mest effektive måder at bevare freden på." Vi må genopbygge vores hær. Vores underskud er ude af kontrol. Direktøren for kongressens budgetkontor indrømmede for nylig, at han var "forfærdet" over budgetunderskuddet i de kommende årtier.

Dette er den første langvarige krig, vi har udkæmpet jævnsides med tre års skattesænkninger, uden mobilisering af amerikansk industri og uden værnepligt. Denne krigs byrder har ikke været ligeligt fordelt; militæret og militærfamilierne bærer denne byrde.

Vort militær har udkæmpet en krig i Irak i over to og et halvt år. Vort militær har fuldført sin mission og gjort sin pligt. Vort militær fangede Saddam Hussein og fangede og dræbte hans nærmeste medarbejdere. Men krigen intensiveres fortsat. Døde og sårede vokser i antal med over 2.079 bekræftede amerikanske dødsfald. Over 15.500 er blevet alvorligt sårede, og det skønnes, at over 50.000 vil lide under kamptræthed. Der har været rapporter om mindst 30.000 civile irakiske dødsfald.

Jeg besøgte lige for nylig Anbar-provinsen i Irak for at vurdere forholdene på stedet. I maj 2005 gjorde Repræsentanternes Hus den såkaldte 'Moran-Amendment' til en del af den ekstraordinære lovbevilling af flere midler, som blev godkendt. Den forlangte, at forsvarsministeren hvert kvartal udarbejder rapporter til kongressen for mere nøjagtigt at måle stabilitet og sikkerhed i Irak.

Vi har nu modtaget to rapporter. Jeg er dybt foruroliget over resultaterne på nogle centrale områder. Olje- og energiproduktionen ligger under førkrigsniveauet. Vore genopbygningsbestræbelser er blevet hæmmet af sikkerhedssituationen. Kun $9 mia. af de $18 mia, der er afsat til genopbygning, er blevet brugt. Arbejdsløsheden er fortsat på omkring 60 %. Rent vand er en sjældenhed. Kun $500 mio af de $2.2 mia, der er afsat til vandprojekter, er blevet brugt.

Og vigtigst af alt – antallet af oprørsaktioner er steget fra omkring 150 om ugen til over 700 i det sidste år. I stedet for at antallet af angreb med tiden er gået ned og faldet med tilførslen af flere tropper, er angrebene tiltaget dramatisk. Siden afsløringerne i Abu Ghraib er amerikanske tab fordoblet. Den årlige rapport fra udenrigsministeriet fra 2004 viste en stejl stigning i den globale terrorisme.

Jeg sagde for over et år siden, at Irak ikke kan vindes "militært", og nu indrømmer militæret og regeringen det. Jeg sagde for to år siden, at nøglen til fremgang i Irak er irakisering og internationalisering af indsatsen og at den får fornyet energi. Jeg mener det samme i dag. Men jeg har konkluderet, at tilstedeværelsen af amerikanske tropper i Irak vanskeliggør denne fremgang.

Vore tropper er blevet det primære mål for oprøret. De er forenede imod de amerikanske styrker, og vi er blevet en katalysator for vold. Amerikanske tropper er den fælles fjende for sunnier, saddamister og udenlandske jihadister. Jeg tror, at med en amerikansk tilbagetrækning vil de irakiske sikkerhedsstyrker blive ansporet til at tage kontrol med tingene. En nylig opinionsundersøgelse viste, at over 80 % af irakere er stærke modstandere af koalitionstroppernes tilstedeværelse, og at omkring 45 % af den irakiske befolkning mener, at angreb på amerikanske tropper er berettiget. Jeg tror, at vi bliver nødt til at overdrage Irak til irakerne.

Jeg tror, at det før det planlagte irakiske valg i midten af december må gøres klart for det irakiske folk og den kommende regering, at De Forenede Stater øjeblikkelig vil påbegynde en tilbagetrækning Alle irakere må vide, at Irak er frit. Fri for de Forenede Staters besættelse. Jeg tror, at dette vil sende et signal til sunnierne om at tilslutte sig den politiske proces til gavn for et "frit" Irak.

Min plan opfordrer til

- øjeblikkelig tilbagetrækning af de amerikanske tropper under iagttagelse af de amerikanske styrkers sikkerhed.

- at der skabes en hurtig reaktionsstyrke i regionen

- at sikre en synlig tilstedeværelse af marinesoldater

- at søge sikkerhed og stabilitet i Irak ad diplomatisk vej.

Denne krig må gøres personlig. Som jeg sagde før, har jeg besøgt de alvorligt sårede fra denne krig. De lider.

Fordi vi i kongressen er forpligtet til at sende vore sønner og døtre i krig, er det vores ansvar, vores PLIGT, at udtale os på deres vegne. Det er derfor jeg tager ordet.

Vort militær har gjort alt, hvad det er blevet bedt om, USA kan ikke yde mere militært i Irak.
TIDEN ER KOMMET TIL AT FÅ DEM HJEM.

Efter Counterpunch 17. november 2005
Oversættelse Hans Pendrup

Originaltekst på Murthas hjemmeside
War in Iraq

- End -