USA
 

Condi til Europa:
'Stol på mig'

Af Paul Craig Roberts
6. december 2005

Udenrigsminister Condi Rice er taget afsted til Europa for hverken at bekræfte eller benægte at den amerikanske regering med en operation, der går under betegnelsen ”renditions” (overførsler, udleveringer med CIA-fly fra et land til andre, overs.) kidnapper folk, ofte de forkerte, og flyver dem til fremmede lande for at blive tortureret.

”Stol på mig” , lyder hendes opfordring. Ifølge Reuters: ”Den irske udenrigsminister Dermot Ahern sagde, at Rice fortalte ham i Washington, at hun forventede at de allierede stolede på, at Amerika ikke tillader krænkelser af rettigheder (rights abuses.)”

Hvem kan have tillid til denne kvinde, der som præsident Bush's nationale sikkerhedsrådgiver sagde, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesmidler, der var i stand til at frembringe en ”paddehattesky” over en amerikansk by?

Hvem kan have tillid til denne kvinde, der som national sikkerhedsrådgiver sagde, at Saddam Hussein beskyttede al-Qaeda terrorister i Baghdad og hjalp med at træne nogle i udvikling af kemiske våben (CNN report, Sept. 26, 2002, 1:28 PM EDT )?

Hvem kan have tillid til denne kvinde, der ikke vil besvare et spørgsmål, men siger ”Stol på mig ”?

Den 14. november 2005 rapporterede Mellemøsten eksperten Juan Cole, at 9/11 kommissionsrapporten afslørede, at de tilfangetagne al-Qaeda medlemmer Khalid Sheik Mohammed og Abu Zubayda informerede den amerikanske regering om, at Osama bin Laden forbød al-Qaeda-folk at samarbejde med den verdslige arabiske nationalist Saddam Hussein. I opløbet til den irakiske invasion blev denne kritisk vigtige information tilbageholdt fra kongressen og det amerikanske folk. I stedet arbejdede Bush-administrationen på at skabe den opfattelse, at Saddam Hussein var ansvarlig for angrebene den 11. sept.

Bush-administrationen har gjort det lysende klart, at den kort og godt mener, at mål retfærdiggør midler. At lyve er simpelthen et middel for at opnå et mål. Hvad Condi Rice fortæller europæere er ”Se bort fra vore løgne; accepter blot, at vi er løgnere til fordel for en god og anstændig sag.”

  Hvilke yderligere beviser har vi brug for, hvad angår Bush administrationens lave respekt for sandheden end den kendsgerning, der blev afsløret af Los Angeles Times, at Bush-administrationen er blevet grebet i at betale journalister for at skrive fordelagtige historier om krigen i Irak? Først tilriggede de ”efterretningerne”, så de kunne bruges til at starte en krig; derefter tilriggede de nyhedsrapporterne om krigen.

Og disse folk mener, at de skulle være tillidsvækkende?

Detaljer om specifikke tilfælde af ”renditions” er så meget fremme i medierne, at de gør Condi Rice's udenomssnak helt absurd. Den 4. december rapporterede Washington Post, at den amerikanske Tysklandsambassadør af Det Hvide Hus blev sat til at informere den tyske indenrigsminister om, at CIA havde kidnappet en tysk statsborger, Khaled Masri, og fløjet ham til et CIA-fængsel i Afghanistan, hvor han blev tilbageholdt i fem måneder.

Amerikanerne fortalte tyskerne, at Masri var uskyldig og ville blive løsladt. Tyskerne blev instrueret om intet at sige om denne sag, selv hvis Masri gik til offentligheden, fordi USA ikke ønskede at indrømme ”rendition”- programmet. Med andre ord forventer Bush-administrationen, at en hvilken som helst anden regering, der konstaterer administrationens fejlagtige handlinger, holder tæt om dem, selv når dets egen borgere er ofre.

Kære læser! Hvem kan overhovedet tro på Rice's forsikringer om, at USA respekterer andre landes suverænitet, når det er et etableret faktum, at USA kidnapper andre landes borgere i udlandet og flyver dem videre til tortur fængsler?

For at fatte vigtigheden af en fair juridisk proces, en proces, som Bush administrationen har ødelagt for de ”mistænkte”, hvad enten de er amerikanske borgere eller udlændinge, så forestil dig, at du på vej til arbejde en eller anden morgen med magt bliver grebet og skaffet af vejen til Afghanistan eller Egypten eller et af de øvrige steder, hvor der er amerikanske tortur-fængsler. Hvorfor er du der? spekulerer du. Var der en personlig fjende eller misundelig kollega, der rapporterede dig med en falsk anklage? Har en tortureret mistænkt et eller andet sted ymtet et navn, der mindede om dit?

Nonsens, det kan ikke finde sted, siger du? Men det skete faktisk for Masri og måske 3.000 andre, der skønnes at være blevet ”renditioned”. Ifølge Washington Post sagde en CIA-funktionær, at Masri blev kidnappet og tilbageholdt hemmeligt i fem måneder, fordi ”den kvinde, der var ansvarlig for CIA's 'Counterterrorist Center's al-Qaeda-enhed” troede, at han var en anden. Hun vidste det i virkeligheden ikke. Hun havde blot en fornemmelse”.'

Er det betryggende, at den amerikanske regering leger med folks liv på basis af kvindelig intuition?

Dette er justits i Amerika, et land, der belærer Irak om demokrati med våbenmagt.

Overs. af Hans Pendrup

Om Masri-sagen se

Wrongful Imprisonment: Anatomy of a CIA Mistake
Washington Post


Irrtum der CIA: Die Verschleppung von Khaled al-Masri
Taz 6. december 2005

Se også af Paul Craig Roberts på dansk:

Anti-Syrien Svindelen

Hvordan man gør en ende på krigen

Den største strategiske katastrofe i USA's historie

Hvordan New Orleans gik tabt

Når ragnarok ingen presseomtale får

London'erne betaler en høj pris for Blairs bedrag

Tidligere vicefinansminister under Reagan betvivler den officielle 9/11 historie

Den tanketomme nation

Den amerikanske supermagts forestående endeligt

- End -