Amerika er ikke Vorherre

Af Paul Craig Roberts
CounterPunch 21 marts 2006

Bush-eventyr fuld af vrangforestillinger.

I Cleveland holdt Bush forleden dag en tale fyldt med vrangforestillinger, der viser at han har mistet forbindelsen med virkeligheden. ”Vi er i færd med at hjælpe irakerne med at bygge et stærkt demokrati, der vil være en inspirationskilde for hele Mellemøsten, et demokrati, der vil være en partner i den globale kamp imod terroristerne.”

Er der ingen, der har fortalt Bush, at irakerne ikke engang kan blive enige om at danne en regering?

Dagen før Bush's virkelighedsfjerne Cleveland tale sagde Iyad Allawi, den tidligere premiereminister for en af vore såkaldte irakiske regeringer, at tabstallene i Irak som følge af den sekteriske konflikt er så høj, at ”hvis dette ikke er borgerkrig, så må guderne vide, hvad borgerkrig er.”

På dagen for Bush's virkelighedsfjerne tale fremlagde Patrick Cockburn, der opholder sig på stedet i Irbil, Irak, en meget mere troværdig beretning om situationen. I en artikel her i CounterPunch skrev han:
” Irak er et land martret af frygt. Det er på sit værste i Baghdad. Sekteriske drab er hverdagskost … Omfanget af vold er så omfattende, at det meste er urapporteret … hinsides den ydre verdens opmærksomhed er tavse befolkningsgrupper i bevægelse, skrækslagne mennesker flygter fra boligkvarterer hvor deres lokalsamfund repræsenterer et mindretal til fordel for sikrere distrikter. Der er også en tiltagende tiltro til militser som følge af frygt for at politipatruljer i realiteten er dødspatruljer, der jager ofre.”

Ikke et ord om denne realitet fra vor virkelighedsfjerne præsident.

Det fantasi-Irak, som Bush fremmalede op var kun de indledende manøvrer. Han fortsatte med at fortælle sine Cleveland tilhørere, at amerikanere ikke kunne føle sig sikre med mindre Irak var et demokrati. Hvilken svag, ynkelig sårbar nation Bush's Amerika må være. Medmindre et lille tilintetgjort mellemøstligt land er et demokrati, så kan Amerika ikke være sikkert. Hvem af Cleveland-tilhørerne kunne overhovedet have troet på dette rene nonsens.

Bush fortalte sine tilhørere, at ”vort lands sikkerhed er direkte forbundet med den irakiske befolknings frihed, og at vi ikke vil acceptere noget mindre end sejr.”
Hvilken sejr taler han om?

Til trods for enorme summer af dollars betalt af Bush regimet til alle lederne af alle fraktionerne kan Irak ikke danne en regering.

Uden sejr vil Irak ”være et sikkert tilflugtsted, som terrorister kan udnytte til at pønse på nye angreb imod vort land.” Faktisk var der ingen terrorister i Irak før Bush invaderede landet og drev dem ind.
Det problem, vore tropper er konfronteret med i Irak, er ikke terrorister, men modstandskæmpere. ”Oprørere” som det hedder i Bush regimets sprogbrug. Demokratier mangler de diktatoriske, udenoms-parlamentariske magtmidler til undertrykkelse af terrorister. Det er det, der er grunden til, at Bush undergraver de borgerlige rettigheder i USA.

Under Saddam Hussein var der ingen terrorister og ingen oprørere. Bush modellerer sin nohabeas corpus (lov, der beskytter borgene imod vilkårlig retforfølgelse) tortur-afhængige, altgennemtrængende regering med Saddam Hussein som forbillede.

Amerikanernes sikkerhed har overhovedet intet at gøre med Irak. Irak kan ikke kuldkaste den amerikanske forfatning. Borgerrettighedsloven, magtens deling, og amerikanske frihedsrettigheder. Irak kan ikke illegalt udspionere amerikanske borgere, erklære dem ”mistænkte” og anholde dem for evigt uden arrestordre eller anklager. Irak kan ikke sætte amerikanske kritikere af Bush regimet på ”no-fly” (fly-forbuds-) lister.

De virkelige farer for amerikanere holder til i den neokonservative Bush administration. Denne virkelighedsfjerne krigsmager administration tror, at den har magten og retten til at diktere muslimske lande deres politiske og sociale insistutioner. Denne oprørende arrogance og hybris afføder opposition, hvor der ingen var. Verden har ikke til hensigt at adlyde Bush og en håndfuld stupide neokonservative.

I sin tale fortalte Bush Cleveland, at ”beslutningen om at fjerne Saddam Hussein var en vanskelig beslutning.” Det er løgn. Bush's finansminister, Paul O´Neill og flere andre har rapporteret, at Bush kom til magten med sigte på at fjerne Hussein. Lederen af det britiske efterretningsvæsen fortalte det britiske ministerium, at Bush først besluttede sig for at gå i krig og derefter ”fiksede” de grunde, der skulle retfærdiggøre hans aggression imod Irak.

”Før vi gik i aktion,” fortalte Bush sine tilhører, "afviste Husseins regime FNs resolutioner, der krævede afvæbning. Det krænkede våbenhvile-overenskomster, skød på amerikanske og britiske piloter, der håndhævede no-fly zoner.”

Kære læser, tænk lige over, hvad det er, Bush siger. Eftersom Irak ikke havde nogen masseødelæggelsesvåben - et faktum, som Bush har indrømmet - hvordan kunne Irak så på nogen måde have krænket FNs resolutioner, der krævede afvæbning?

Hvilke våbenstilstands-overenskomster taler Bush om? Det var amerikanske og britiske fly, der fortsatte med at overflyve irakisk territorium og bombardere irakere.

Er du klar over, hvad Bush mener med no-fly zoner? Han mener, at amerikanske og britiske jet fly kunne flyve over hele Irak, men hvis irakiske fly fløj over irakisk territorium, så kunne vi skyde dem ned.

Hvorfra fik USA retten til at fortælle lande, at de kan vove på at forsøge at kontrollere deres eget luftrum?

Amerikanere må forstå, at terrorister reagerer på Amerikas adfærd, eller misadfæd. Den eneste fremgangsrige måde at stoppe terrorisme på, er at ændre vores adfærd. Amerika er ikke Vorherre. Det har ingen ret, og det besidder helt sikkert ikke den magt, der skal til for at påtvinge verden sin vilje.

Bush regimet kan ikke lede verden frem til demokrati ved at nedbryde demokratiet i sit eget land. Ikke siden Abraham Lincoln har amerikanske borgerrettigheder været så truede som under Bush-regimet. Amerika har endog en justitsminister, en vicepræsident og en forsvarsminister, der går ind for tortur. I hvilken henseende er de forskellige fra embedsmænd i det Tredje Rige eller Stalins KGB? Den, der tror på tortur er ikke amerikaner. Den person er hinsides vor tradition.
Alligevel er det folk, som går ind for tortur, der sidder i landets højeste embeder.

Oversættelse: Hans Pendrup

Se også af Paul Craig Roberts på dansk:

Fra supermagt til skrydende diktatur

Cheneys krigsværksted pønser på et nyt angreb

En Gestapo-regering

Condi til Europa: 'Stol på mig'

Anti-Syrien Svindelen

Hvordan man gør en ende på krigen

Den største strategiske katastrofe i USA's historie

Hvordan New Orleans gik tabt

Når ragnarok ingen presseomtale får

London'erne betaler en høj pris for Blairs bedrag

Hvem ejer dollaren

Tidligere vicefinansminister under Reagan betvivler den officielle 9/11 historie

Den tanketomme nation

Den amerikanske supermagts forestående endeligt

- End -