De amerikanske høge
lugter blod

af Jim Lobe
Information Clearing House

Resultatet af de barbariske israelske terrorbombninger
af Huraik-kvarteret i Beirut (21. juli) - en ny masskare på civile.
Israel og de amerikanske neokonservative går efter at knuse Hizbollah
og gennemføre et regimneskifte i Syrien og Irak med militærmagt.

Fremtrædende neokonservative - der står med en gunstig lejlighed til at genvinde tabt indflydelse p.g.a. tilbageslaget i Irak - opfordrer til betingelsesløs amerikansk støtte til Israels militære offensiver i Gaza og Libanon og til "regimeskift" i Syrien og Iran i forbindelse med mulige amerikanske angreb på Teherans atomfaciliteter som gengældelse for dets støtte til Hizbollah.

I en leder i Weekly Standard med overskriftrn "Our War" kaldte redaktøren William Kristol Iran "den primære drivkraft bag de terroristgrupper, der har startet denne krig", og som, hævdede han, burde betragtes som del af "den globale kamp imod radikal islamisme".

Han beklagede, at Washington fornylig havde gjort et "ringe stykke arbejde i henseende til at modvirke og svække Syrien og Iran" og opfordrede præsident George W Bush til at flyve direkte fra det "tåbelige (G8) topmøde i St. Petersborg ... til Jerusalem, hovedstaden i en nation, der står sammen med os, og som er villig til at kæmpe med os imod vore fælles fjender."

"Dette er også vores krig," sagde Kristol, der også var medstifter og med-formand for det på det seneste hendøende Project for the New American Century (PNAC).

Som et ekko af ovennænvte siger Larry Kudlow, en neo-konservativ kommentator ved Standards højreorienterede konkurrent, the National Review:
'Alle vi i den frie verden skylder Israel en enorm tak for at forsvare vor frihed, demokrati og sikkerhed imod de af den iranske katteklo totalt dominerede terrorist-forbundsfæller Hizbollah og Hamas.'

"De forsvarer deres eget hjemland og hele eksistens, men de forsvarer også det amerikanske hjemland som vor frontline demokratiske allierede i Mellemøsten," hævder Kudlow, der, ligesom Kristol og andre ligesindede polemikere også nævnte Syrien, "der også er dirigeret af Iran", som et lovende mål efterhånden som konflikten ekspanderer.

De to ledere er blot de seneste eksempler på en mængde kommentarer, der er fremkommet i amerikanske trykte medier og radio, siden Israel begyndte at bombe mål i Libanon som gengældelse for Hizbollahs fatale angreb over grænsen sidste onsdag.

De viser sig at være en del af en bevidst kampagne fra de neokonservative og nogle af deres højreorienterede støtters side for at fremstille den nuværende konflikt som del af en global kamp, der sætter Israel ind som den vestlige civilisations fremskudte base imod islamistisk ekstremisme, der er organiseret og dirigeret af Iran og dets juniorpartner Syrien.

Dette synspunkt blev måske mest dramatisk udtrykt af den tidligere leder af den gruppe i Repræsentanternes Hus Newt Gingrich i en udsendelse på the National Broadcasting Co.s Meet the Press i søndags, hvor han beskrev konflikten som "de tidlige stadier af ... den tredje verdenskrig".

Bestræbelserne på at indplacere den nuværende voldsbølge som en del af en meget større kamp - og Israels rolle som Washingtons mest loyale frontline allierede - vækker mindelser om de neo-konservatives tidlige reaktion på terrorangrebene på New York og Pentagon 11 september 2001.

Kun ni dage efter 11. sept. udsendte Kristol og PNAC - der blandt medunderskrivere tæller vicepræsident Dick Cheney, Pentagonchef Donald Rumsfeld og et halvt dusin andre af Bush administrationens overordnede embedsmænd - et åbent brev til Bush, der opfordrede De Forenede Stater til at øve gengæld ikke kun imod al-Qaeda og Afghanistan, men også imod Israels regionale hovedfjender, startende med den irakiske præsident Saddam Hussein og den palæstinensiske befrielsesorganisations formand,Yasser Arafat.

Derudover (anbefalede brevet) "må enhver krig imod terrorisme rettes imod Hizbollah. Vi mener, at administrationen burde kræve, at Iran og Syrien øjeblikkeligt indstiller al militær, finansiel og politisk støtte til Hizbollah og dets operationer. Hvis Iran og Syrien skulle nægte at samtykke, burde administrationen overveje passende forholdsregler imod disse statssponsorer af terrorisme.

"Israel har været og forbliver Amerikas mest trofaste allierede imod international terrorisme, især i Mellemøsten," fastslog brevet. "De Forenede Stat burde fuldtud støtte vort fælles demokrati i dets kamp imod terrorisme."

Mens den irakiske og palæstinensiske del af PNACs dagsorden hurtigt blev officiel amerikansk politik og rent faktisk også realiseret, så blev den neo-konservative forhåbning om, at Bush ville tage fat på Hizbollah (og tillige Syrien og Iran) stadig udskudt efterhånden som de amerikanske militærstyrker blev stoppet op af en stadigt mere blodig og bekostelig kontra oprørskrig i Irak.

Efterhånden som situationen i Irak forværredes aftog den neo-konservative inflydelse i og på administrationen også til fordel for "realisterne", der hovedsagelig havde fodfæste omkring udenrigsministeriet, og som foretrak en mindre aggressiv politik, der tog sigte på at sikre et samarbejde med Damaskus og Teheranom at stabilisere Irak og styrke den valgte libanesiske regering, som Hizbollah blev gjort til en del af.

I den sammenhæng repræsenterede den nuværende konflikt en gylden lejlighed for de neokonservative til at igen at hævde deres indflydelse og genoplive deres Israel-centrerede dagsorden imod Hizbollah og dennes to stats-sponsorer.

"Irans stedfortræder- krig", bragede det hen over forsiden på denne uges Standard, der også præsenterede ikke færre end tre andre artikler (udover Kristols leder) der understregede Iran som bagmand for Hizbollah og Hamas og nødvenigheden af, at USA stod sammen med Israel, eller selv gik selvstændigt i aktion imod Teheran og/eller Damaskus, som Kristol selv anbefaler det.

Et vigtigt tema i den nye kampagne er, at den mere forsonlige "realistiske" politik over for Syrien og Iran, som udenrigsministeriet følger, i virkeligheden har givet bagslag ved at få Washington til at fremstå som svag.

"De tester os nu mere dristigt end man ville have troet muligt for få år siden," skrev Kristol. "Svaghed er proaktiv. Vi har været for svage og har tilladt os at blive opfattet som svage." fortsatte han, og tilføjede, at "det rette svar er fornyet styrke", især "i forhold til at gå efter regimeskift i Syrien og Iran [og] overveje at modgå denne iranske aggressions-handling med et militært slag imod iranske atomfaciliteter.".

Den forestilling, at amerikansk politik i regionen er blevet alt for slap og imødekommende, genspejles hos en række andre neo-konservative, især Michael Rubin, en yderst produktiv- analytiker på det hardline-orienterede American Enterprise Institute og en protege af Cheneys fortrolige, den tidligere forsvarsudvalgsformand Richard Perle.

I en ledsagende Standard-artikel karakteriserede Rubin den seneste udenrigsministerielle politik som "kun snak og ingen strategi", der havde opmuntret fjenderne, især Iran, til at udfordre Washington og dets allierede.

I en anden artikel i National Review i mandags med den grove overskrift "Udslettelse først", udpenslede Rubin dette tema, idet han hævdede, at diplomati under den nuværende krise kun vil være succesfuld "hvis det indsættes både efter udslettelsen af Hizbollah og Hamas og efter deres hjemmelsmænd betaler en frygtelig pris for deres støtte . Hvis ... fred er det, der tilsigtes, er det uomgængeligt at straffe den syriske og den iranske ledelse,' skrev han.

Fremfor alt er den amerikanske stilling i regionen ifølge de neo-konservative nu uløseligt bundet til succes eller nederlag for Israels militære kampagne.

I endnu en Standard artikel med overskriften "Slynglerne slår tilbage: Iran Syrien, Hams og Hizbollah vs Israel" hævdede Robert Satloff, adm. direktør for det høge-dominerede pro-israelske Washington Institute for Near East Policy, at "nederlag for Israel - enten på slagmarken eller via påtvungne kompromisser om at opnå en bristfældig våbenstilstand - er et nederlag for amerikanske interesser; det vil inspirere radikale af enhver slags, frigøre Iran og Syrien til at sprede mere lemlæstelse inde i Irak og gøre vor egen endelige konfrontation med denne løsslupne alliance af ekstremister mere sandsynlig."

21.07.2006

Jim Lobe skriver for Inter Press Service og for Foreign Policy in Focus - et fælles projekt mellem det Washington-baserede Institute for Policy Studies og Interhemispheric
Resource Center i New Mexico.

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -