USA
 

Vil demokraterne
blive til en del af problemet?

Af Paul Craig Roberts
"Information Clearing House" 09.11.2006



Det tog kun seks år for amerikanerne at begribe George Bush og det republikanske parti og at indse, at republikanerne ikke var ved at føre Amerika på nogen lovende kurs

Paul Craig Roberts var vicefinansminister i Reagan-administrationen.



Exit polls og interviews med vælgere over hele landet, som CNN´s politiske analytiker Bill Schneider har fremlagt, viser at novembervalget 2006 var en stemme imod både Bush og krigen i Irak. Schneider rapporterer, at vælgerne ikke engang kendte navnet på de demokrater, som de stemte på. Der var vælgere, der sagde: "Jeg har tænkt mig at stemme demokratisk, for jeg ikke kan lide Bush, jeg kan ikke lide krigen. Jeg ønsker at markere et standpunkt."

Jeg tror, at vælgerne noterede sig, at faren ved et-parti styre er, at politisk ansvarlighed kun eksisterer ved stemmeurnerne. Med de republikansk fremstillede og programmerede elektroniske afstemningsmaskinger forsvandt endog ansvarligheden ved stemmeurnerne. Amerikanere indså, at de havde taget alvorligt fejl ved at overlade magten til et parti og rettede den så.

Efter at der var blevet gjort en ende på republikansk kontrol med den lovgivende magt (1), blev Pentagon forsvarsminister Donald Rumsfeld øjeblikkeligt fejet fra magten. Med tropperne´s, generaler´s og den militære presse´s krav om Rumsfeld´s hovede på et fad var det kun den forblindede krigsmager, vicepræsident Richard Cheney, der ønskede at holde Rumsfeld ved magten.

Det var et slag, som Cheney tabte. Cheney´s nederlag er et tegn på, at virkeligheden har fundet vej tilbage i den republikanske bevidsthed og har skubbet hybris og forblindelse væk fra den kontrol, som de har udøvet over politisk magt.

Lysten til tøjlesløs magt viste sig at være for stærk en fristelse for normalt forsigtige republikanere. Republikanerne viftede med flaget og råbte "terrorist sympatisør" imod enhver borgerretsforkæmper, der forsøgte at forsvare den amerikanske forfatning, magtens deling, borgerrettighedsloven (Bill of Rights), Genevekonventionen´s torturforbud og Amerika´s ry imod et nazificeret amerikansk justitsministerium (sic) og en præsident, der -- med republikaneres billigelse --. opførte sig, som om han var hævet over loven. Under krænkelse af sin embedsed brugte Bush at underskrive erklæringer om ophævelse af love, der er vedtaget af kongressen, ikke med et veto, men med sin personlige mening. Bush hævede sig således over lovlighedsprincippet (the rule of law), der har beskyttet Amerika imod at blive et tyranni og forhånede dermed magtens deling, der er grundlaget for amerikansk frihed.

Amerikanere har muligvis ikke forstået dette så klart som forfatningens grundlæggere (the Founding Fathers), men befolkningen noterede sig imidlertid omend uklart, at der var et problem og reagerede med korrigerende handling. Spørgsmålet er: hvad vil demokraterne gøre?

Demokraterne har tydeligvis ikke noget mandat til at gennemføre deres foretrukne emner i form af våbenkontrol, homoseksuelt ægteskab og højere skatter --især ikke i en tid, hvor gennemsnitsamerikaneren stikker dybere i personlig gæld end på noget andet tidspunkt i historien, og hvor jobs bliver offshored i et tempo, der ødelægger de økonomiske udsigter for den amerikanske befolkning.

Efter årevis af illegal krig og den hovedkuldse destruktion af borgerlige rettigheder, der har været 800 år om at komme til verden, står de Forenede Stater ved et vandskel. Hvis den lovgivning, der er blevet sat på print, og som tillader udspionering af amerikanere uden en retskendelse, som legaliserer tortur og self-incrimination, og som annulerer habeas corpus (1) og retten til en advokat forbliver lovfæstet, så vil de Forenede Stater være en politistat, uanset hvilket parti der er ved magten.

Hvis demokraterne skal gøre en virkelig forskel, så er deres første opgave at ophæve de Orwell´ske "Patriot Acts," tortur lovgviningen, tilbageholdelse uden retslig lovgivning og retten til at udspionere og trænge ind i privatlivet uden retskendelses lovgivning. Det Hvide Hus må hurtigt gøres opmærksom på, at et eneste yderligere tilfælde af "underskrevet eklæring" vil medføre rigsretanklage, domfældelse og overdragelse til krigsforbrydelsestribunalet i Haag.

Forestillingen om, at amerikanere kan beskyttes imod "terror" ved at opgive borgerrettighederne er absurd. Demokraterne er meddelagtige i denne absurde forestilling. Mange blev intimiderede til at stemme for en politistatslovgivning, fordi de manglede det fornødne mod til at kalde en politistats lovgivning ved dens rette navn. Den lovgivning, der er blevet vedtaget under Bush regimet er langt farligere for amerikanere end muslimske terrorister.

I virkeligheden er den primære årsag til muslimsk terrorisme den amerikanske indblanding i muslimske landes indre anliggender og Amerika´s ensidige holdning til fordel for Israel i Israel-Palestina konflikten. Da Jimmy Carter var præsident, gjorde hans upartiske fremgangsmåde USA respekteret i hele den muslimske verden. 9/11 var, hvis det overhovedet var et udslag af muslimsk terrorisme, den direkte konsekvens af USA´s ensidige indblanding i mellemøstlige anliggender.

Hvis og kun hvis demokraterne får udslettet Bush administrationen´s politistats lovgivning og på den måde får genoprettet forfatningen, så bør de rense luften vedr. to andre emner af stor vigtighed. Demokraterne må sammenkalde en kommission af uafhængige eksperter til at undersøge 9/11.Den eksisterende kommissionsrapport har for mange problemer og mangler til at være troværdig. Nylige meningsmålinger viser, at 36% af den amerikanske befolkning ikke tror på rapporten. En så mangelfuld rapport er uacceptabel. 9/11 er intet andet end en public relations retfærdiggørelse af "krigen imod terror", hvilket i sandhed er en krig imod amerikansk frihed. Så længe politikere med en politistats-mentalitet kan klynge sig til 9/11 kommissionsrapportens dække, vil borgerrettigheslovgivningen fortsat være truet.

Det andet emne er den grove korruption i Bush regimet´s kontrakt-praksis. Så mange kontrakter er inficerede rmed deres forbindelser til republikanske magtudøvere inklusive vice præsident Richard Cheney, at skatteyderne bliver flået på de bevilligende myndigheders niveau (on the level of the Grant administration). Sigtelser og lange fængselsstraffe er på sin plads.

Endelig er der krigene i Irak og Afghanistan. Begge er tabte. Begge invasioner var illegale. De ansvarlige må stilles til regnskab. De amerikanske anklagere af de nazistiske krigsforbrydere i Nürnberg understregede, som Robert Jackson formulerede det, at Tysklands forbrydelse ikke var at tabe krigen men at starte den. Iflg. Nürnberg standarden er udløsningen af en aggressionskrig en krigsforbrydelse. Den straffes med dødsstraf.

Eftersom krigene er forbrydelser, må de stoppes. Efter at have væltet et stabilt verdsligt regime i Irak, har US og dets krysteragtige allierede ikke andet at gøre end at acceptere, at Irak falder fra hinanden som tre stater: I nord vil kurderne forene sig med de tyrkiske kurdere, og Tyrkiet vil være nødt til at håndtere situationen uden amerikansk indblanding. I Syden vil shi´iterne få et islamisk regime i lighed med regeringen i Iran, med hvem de irakiske shiiter vil være allierede. Sunnierne vil være isolierede i midten uden adgang til olje.

USA og Storbritannien har ikke længere nogen rolle at spille i Mellemøsten. Som Jordans konge forudsagde, er der nu en shiitisk halvmåne, der strækker sig fra Iran gennem Irak og ind i Libanon. Denne shiitiske halvmåne er den mest magtfulde styrke i Mellemøsten.

De irakiske sunnier har valget mellem at acceptere shiitisk magt eller blive ødelagt. De amerikanske marionetstater Ægypten, Jordan, Saudi Arabien og oljeemiraterne er konfronteret med den ustabilitet, der kommer af at være allieret med det "hegemoniske" Vesten imod deres egne befolkninger. Det er op til deres egne kvalifikationer i hvilken udstrækning de kan gennemføre transformationen. USA har hverken resourcerne, finanserne eller troværdigheden til at intervenere.

Israelerne har isoleret sig selv med deres selvmorderiske politik imod palestinenserne. Intelligente israelere sender allerede deres børn ud af landet. Israelske fredsgrupper har rakt hænderne i vejret stillet overfor den israelske regering´s fortsatte uforsonlighed og tilsidesættelsen af sund fornuft. Det henstår at se, om israelerne kan lære at tage hensyn til andre end deres egne. Israel kan redde sig selv, hvis dets politiske ledere vil holde op med at støde palestinenserne ud af deres eget land, ved at ødelægge deres hjem og frugtplantager og myrde deres børn og på den måde gøre flere palestinensere til flygtninge. Det ville være let for de økonomisk begavede israelsere at trække palestinenserne ind i velstand og dermed afslutte konflikten. Er israelere i stand til den humane ledelse, der kræves for at skabe en plads for dem selv i Mellemøsten, eller er de for evigt forlovet med Mao´s dictum, at "magt kommer ud af et geværløb"?

Republikansk herredømme i det 21 årh har ødelagt amerikanske borgerlige rettigheder og amerikansk prestige og ledelsesevner. Kan demokraterne genvinde amerikanske friheder og lederskab, eller vil en lyst til magt korrumpere også dem og foranledige demokrater til at opretholde de politistatslige magter, som Bush har skabt?

Hvis Bush regimets politistatslovgivning stadig er lov i 2008 vil demokraterne have fejlet.

Noter (OA)

(1) Den udøvende gren af magtens tre-deling i lovgivende, dømmende og udøvende grene. Se tidligere artikler af Paul Craig Roberts om Bush Administrationens forøgelse af den udøvende magt på de øvrige grenes vægt som en trussel imod det amerikanske demokrati.

(2) Habeas corpus vedrører retten til at blive informeret om grunde til anholdelse, at der skal være juridisk kontrol med arrestation og tilbageholdelse, at man hurtigst muligt skal for en dommer, og at en retssag skal påbegyndes inden for en rimelig tid. Jvf. også her tidl. artikler af PCR om ophævelsen af habeas corpus som en underminering af retsstaten.

Fremhævet skrift ved oversætteren

Oversættelse: Hans Pendrup

Se også af Paul Craig Roberts på dansk:

Hvorfor Bush vil atombombe Iran

Israels medskyld i forbrydelse

Amerika er ikke Vorherre

Fra supermagt til skrydende diktatur

Cheneys krigsværksted pønser på et nyt angreb

En Gestapo-regering

Condi til Europa: 'Stol på mig'

Anti-Syrien Svindelen

Hvordan man gør en ende på krigen

Den største strategiske katastrofe i USA's historie

Hvordan New Orleans gik tabt

Når ragnarok ingen presseomtale får

London'erne betaler en høj pris for Blairs bedrag

Hvem ejer dollaren

Tidligere vicefinansminister under Reagan betvivler den officielle 9/11 historie

Den tanketomme nation

Den amerikanske supermagts forestående endeligt

- End -