USA

Hvad kan Bush få ud af et angreb på Iran?

Af Paul Craig Roberts
Ciunterpunch 17. januar 2007

Oprindeligt benægtede Bush regimet, at Bush's eskaleringstale den 10 januar indvarslede, at regimet har til hensigt at angribe Iran.
Nu har et antal af regimets embedsmænd gjort det klart, at Iran og ikke Irak er i fokus for regimets krigsplaner.

Paul Craig Roberts var vicefinansminister i Reagan-regeringen

Robert Gates, den nye forsvarsminister og medlem af Irak studiegruppen (Baker-rapporten), antoges at være bragt til Pentagon for at de-eskalere krigen. Nu siger Gates, at Iran er målet for amerikanske militære aktiviteter i den Persiske Golf.

Pludselig er medierne fulde af Bush regimets propagandistiske påstande, der tager sigte på at få den amerikanske befolkning til at tro, at Iran er den fjende, der bekæmper vore tropper i Irak. For at fremme dette bedrag iscenesatte Bush regimet en propaganda-aktion ved at invadere et iransk regerings liaison-kontor i det nordlige Irak og kidnappe de iranske embedsmænd under henvisning til, at de var involverede i planer om at dræbe amerikanske tropper.

Bush regimets seneste store løgn er, at USA ikke vinder i Irak på grund af Iran. "Iranerne handler på en meget negativ måde", beretter den "moderate" Gates. Irak, målet for eskalationen af den amerikanske militærindsats, er svundet i betydning. I løbet af de få dage siden Bush's "surge"-tale, har Bush, Cheney, Gates, Rice og den nationale sikkerhedsrådgiver Hadley sagt langt mere om Iran end om Irak.

I 2003 blev den samme teknik brugt af Bush regimet for at flytte befolkningens opmærksomhed fra Osama bin Laden til Saddam Hussein. Teknikken lykkedes i den udstrækning, at selv i dag tror en betragtelig procentdel af amerikanerne, at Saddam Hussein var ansvarlig for angrebene den 9/11.

Tydeligvis forventer Bush regimet, at det igen kan bedrage den amerikanske befolkning. Der er ingen tvivl om, at Iran vil blive angrebet. Den israelske regering og de neokonservative har krævet det.

Spørgsmålet er: Hvorfor er Bush, der er konfronteret med vanheld i Irak, villig til at forværre sine problemer ved at angribe en mere magtfuld muslimsk stat, som USA ikke har nogen udsigt til at kunne besætte?

Et tidligere medlem af det nationale sikkerhedsråd gav mig et muligt svar. Bush kan begrave sit nederlag i Irak med en "sejr" i Iran.

Her er så sejrs-scenariet: Bush og Cheney vil påstå, at deres luftangreb på Iran havde held til at destruere Irans (ikke-eksisterende) kernevåbenprogram. Bush regimets og de propagandistiske amerikanske mediers påståede sejr vil "sikre Amerika imod atomangreb."

Dette vil så genoprette Bushs popularitet og føre USA tilbage til en fifty/fifty politisk splittelse - tids nok for Karl Rove til at stjæle valget i 2008 med de upålidelige elektroniske stemmemaskiner, der er bygget og programmeret af republikanske foretagender.

Det tidligere medlem af det nationale sikkerhedsråd tror, at Bush vil være i stand til at postulere sejr over Iran, fordi Iran vil undlade at reagere militært. Iran vil ikke bruge sine russisk fremstillede missiler til at sænke vore hangarskibe, til at skyde oljefacilitieter i sænk over hele Mellemøsten eller til at ødelægge amerikanske hovedkvarterer i den "grønne zone" i Baghdad.
I stedet vil Iran indtage en holdning, som endnu et muslimsk offer for amerikansk/israelsk aggression og lade vreden gennemtrænge hele den mellemøstlige verden, indtil ingen pro-amerikansk regering er sikker i Mellemøsten.

Bush har behov for en kortsigtet sejr, og Iran vil lade ham få den for at vinde den langsigtede sejr.
Konsekvenserne for USA, Isreal og de amerikanske marionetregimer i Mellemøsten vil være katastrofale, men de vil ikke finde sted på kort sigt.

Denne forklaring løser dilemmaet omkring hvorfor Bush vil stikke dybere i dyndet til fordel for den israelske lobby. Et amerikansk angreb på Iran tillader Bush på én gang at tilfredstille den magtfulde Israel-lobby og samtidig hævde at have ødelagt Irans (ikke-eksisterende) masseødelæggelsesvåben.

Der er nogle patriotiske amerikanere, der tror, at det stadig er muligt at redde Amerika fra krig og en politistat, og som ser grund til håb i den forestående retssag imod "Scooter" Libby, VP Cheneys tidligere chefadministrator. Libby er anklaget for at have løjet om sin rolle i forbindelse med lækage af en arbejdende CIA agents navn til pressen med henblik på at fjerne ødelæggende vidnesbyrd om, at Bush havde løjet om irakiske masseødelæggelsesvåben. Disse patrioter tror, at Libbys retssag vil skade Bush regimet og dermed reducere trusselen imod frihed og demokrati i Amerika fra dette regime..

På dette ømtålelige tidspunkt ville Bush regimet ikke have tilladt Libby-retssagen at fortsætte, hvis ikke regimet havde arrangeret sig med visse lokkeduer i medierne, som det bruger til at sikre udlægningen af nyhederne (med insider- lækager) på en måde, der lader Libby slippe af krogen. Hvis Libby bliver frifundet, kan det forventes, at Cheney og de neokonservative nazister vil angribe Joe Wilson (gift med den hemmelige agent) som terrorist-sympatisør, der har forsøgt at miskreditere Bush's invasion af Irak og krig imod terror.
Angrebet på Wilson vil føre til et totalangreb på antikrigs bevægelsen.

Hvis regimet overlever sit nederlag i Irak med en "sejr" i Iran, så vil Bush-devisen "enten er du med os eller imod os' få nyt liv, og så vil vi finde ud af, hvem det er de Halliburton-byggede interneringslejre, der er konstrueret i USA og dyrt betalt med vore skattedollars, tager sigte på.

Oversættelse: Hans Pendrup

Se også af Paul Craig Roberts på dansk:

Er præsident Bush gået fra forstanden?

Vil demokraterne blive til en del af problemet?

Hvorfor Bush vil atombombe Iran

Israels medskyld i forbrydelse

Amerika er ikke Vorherre

Fra supermagt til skrydende diktatur

Cheneys krigsværksted pønser på et nyt angreb

En Gestapo-regering

Condi til Europa: 'Stol på mig'

Anti-Syrien Svindelen