USA

Hykleriet behersker Vesten

Af Paul Craig Roberts
Information Clearing House 1. oktober 2007

Paul Craig Roberts var vicefinansminister i Reagan-regeringen

Skamfølelse er forsvundet i Vestlig "civilisation."
Hykleri er trådt i stedet.

Den 28. september kunne man høre den britiske premierminister Gordon Brown på National Public Radio fordømme den burmesiske regerings brug af vold imod demokratiske demonstranter. Brown udtrykte den britiske befolknings væmmelse ved den vold, som den burmesiske regering har udsat sin befolkning for. Men Brown sagde intet om den vold, som den britiske regering påfører irakere og afghanere.

George W. Bush poserede også som hævet over al kritik, da han erklærede:
"Verden ser Burmas befolkning gå på gaden for at kræve frihed, og den amerikanske befolkning står solidarisk med disse modige individer."

Bush og Brown har ikke den samme sympati for befolkningerne i Irak og Afghanistan. Hverken Bush eller Brown er solidariske med de, der kræver frihed fra amerikanske og britiske troppers besættelse. Faktisk optræder Bush og Brown som de øverstkom- manderende for et drabsorgie, der i sammenligning får regeringen i Burma til se ekstremt tilbageholdende ud.

Hvorfor blev britiske soldater sendt ud for at dræbe irakere og afghanere? 11. september havde intet som helst at gøre med UK. Næppe af anden grund end at den korrupte Tony Blair blev betalt for at trække den britiske befolkning ind i Bush's Mellemøsten-krig til fordel for amerikansk/israelsk hegemoni; men Brown har intet gjort for at afslutte Bush's brug af det britiske militær som lejetropper.

Sspeakere fra NPR støttede også den burmesiske befolkning, men også de udviser ringe bekymring over Bush's fem år gamle krige, som vi nu ved helt og holdent var baseret på logne. Al-Qaeda er ikke Taliban, og Irak havde ingen masseødelæggelsevåben. Ej heller var landet en trussel imod USA. Når vi nu ved dette, hvorfor giver medierne så stadig Bush og Brown fripas til at bruge vold imod irakere og afghanere?

For at sige det ligeud: Hvad er forskellen mellem Bush og Brown på den ene side og den morderiske burmesiske regering på den anden? Bush og Brown er faktisk værre. De foregiver at være demokrater, der nærer omsorg for, hvad folk faktisk ønsker. Den burmesiske regering foregiver ikke at være andet end et militært diktatur. Desuden er den burmesiske regering uangribelig i sammenligning, eftersom den ikke har begået nogen åben aggressionshandling - krigsforbrydelser i henhold til de standarder, der blev sat i Nürnberg - ved at invadere andre lande og forsøge at besætte dem.

Til trods for alle de drab, som Bush har begået, tørster han efter mere blod. Iran er i kikkerten for ham og Israel. Alle indikationer peger i retning af, at Bush kommer til at angribe Iran. Propaganda, dæmonisering og krasse løgne strømmer ud fra Bush-regimet og dets medier og akademiske propagandister som Columbia University's præsident Lee Bollinger. Begge partier i kongressen har sluttet op bag det kommende angreb på Iran. Den foragtelige senator Joe Lieberman har endog indsneget bestemte formuleringer i en lov, beregnet på at give Bush grønt lys.

Hvem skal stoppe Bush fra at begå en tredje krigsforbrydelse?
Ikke hans vicepræsident, ikke hans nationale sikkerhedsrådgiver, ikke hans forsvarsminister. Ikke hans udenrigsminister. Ikke kongressen. Ikke det amerikanske militær. Ikke de store selskabers tunge drenge. Ikke den israelske lobby. Ikke de købte og betalte "allierede." Ikke anti-krigs bevægelsen. Ikke den amerikanske befolkning. Bestemt ikke medierne. (Se Præfabrikerede nyheder truthout eng. )
Amerikanere accepterer enhver forbrydelse deres regering begår, så længe berettigelsen er amerikaneres sikkerhed.

Amerikaneres villighed til at myrde andre af frygt for deres egen sikkerhed er et resultat af 11 september. Antikrigs-bevægelsen er impotent, fordi den har accepteret regeringens 9/11 historie. At modsætte sig en krig, når man accepterer regeringens begrundelse for krige, er en umulig holdning at forsvare.

Bush- regimet ved, at hvis folk vil tro på dets 9/11 historie, så vil de tro på hvadsomhelst. Propaganda lukker munden på fakta, og amerikanere falder for et ene sæt falsknerier efter det andet.

De angivelige 9/11 flykaprere kom alle fra lande allieret med USA, hovedsageligt Saudi Arabien, men amerikanere tror på regeringens løgn om, at Afghanistan, Irak, Iran og Syrien er ansvarlige. Amerikanere er blevet overbeviste om, at uden "regime ændring " i disse lande, vil den amerikanske supermagt være hjælpeløs over for statsløse muslimer bevæbnet med lommeknive.

Amerikanere er blevet hjernevasket til at tro, at muslimer hader os for vor "frihed og demokrati", mens det er et faktum, at det virkelige problem er den amerikanske regerings umoralske udenrigspolitik og indblanding i muslimske landes indre anliggender. Bush's budskab til Mellemøsten er klart: Bliv en marionetstat eller bliv ødelagt!

Imens har Bush for at forhindre demokrati og borgerlige rettigheder i at komme i vejen for at gøre amerikanere 'sikre' tilsidesat habeas corpus, obligatorisk rettergang, ret til juridisk repræsentation, privatliv og magtens deling som indstiftet af den amerikanske forfatning.
Hvis ikke, siger Bush, vil vi tabe "kampen imod terror".

Bush hævder, at han har gjort amerikanere sikre ved at befri dem fra disse forfatningsmæssive forhindringer for deres sikkerhed, og når først amerikanske bomber falder over Iran og Syrien vil også de lande blive frie ligesom Irak og Afghanistan.

Ved at føre amerikanere frem til denne konklusion, har Bush sænket De Forenede Stater ned til et nyt lavpunkt med hensyn til menneskelig intelligens og moral.

Se også
[ http://www.truthout.org/docs_2006/081507K.shtml ]

Oversættelse: Hans Pendrup

Se også af Paul Craig Roberts på dansk:

9/11 - seks år efter

"En historisk, strategisk og moralsk katastrofe"

Hvad kan Bush få ud af et angreb på Iran?

Er præsident Bush gået fra forstanden?

Vil demokraterne blive til en del af problemet?

Hvorfor Bush vil atombombe Iran

Israels medskyld i forbrydelse

Amerika er ikke Vorherre

Fra supermagt til skrydende diktatur

Cheneys krigsværksted pønser på et nyt angreb