Amerika ved vejs ende

Af Paul Craig Roberts
Counterpunch 28 oktober 2008

"Vi er et imperium nu og vi handler, vi skaber vor egen virkelighed. Og mens I er i færd med at at studere den virkelighed ... dygtigt, om I vil --- så handler vi igen, med at skabe andre nye virkeligheder, som I ligeledes kan studere, og det er sådan, det hele udvikler sig. Vi er historiens aktører ... og I vil, allesammen, være henvist til blot at studere, hvad vi gør."

White House-medarbejder hos Bush, der forklarer den Nye Virkelighed

The New American Century varede et årti. Finanskrise og fejlslagne projekter i Irak, Afghanistan og Georgien fik det neokonservative projekt om amerikansk verdensherredømme til at bryde sammen i efteråret 2008.

De neokonservative brugte 11 sept. 2001 som et "New Pearl Harbor" og en anledning til at give magt forrang for lov indenrigspolitisk og internationalt. Den udøvende gren var ikke længere nødt til at respektere føderale vedtægter, som the Foreign Intelligence Surveillance Act eller respektere internationale overenskomster, som Geneve konventionerne. En angivelig "terrorist trussel" imod national sikkerhed blev den forklædning, som tilslørede de amerikanske imperialistiske interesser, som Bush regimet varetog i forbindelse med afviklingen af amerikanske borgerrettigheder og den eksisterende orden i henhold til national lov som indført af tidligere regeringer i løbet af efterkrigstiden.

Måske ville det neokonservative projekt med sigte på verdensherredømme have varet en smule længere, hvis de neokonservative havde været i besiddelse af intellektuel kompetence.

På krigsskuepladsen forudsagde de inkompetente neokonservative, at Irak-krigen ville blive en seksugers "cakewalk", hvor de $70 mia, som krigen har kostet, ville blive betalt med irakiske oljeindtægter. Præsident Bush fyrede det Hvide Hus´ økonom Larry Lindsey for at have skønnet, at krigen ville koste $200 mia. Det nuværende ekspertskøn lyder på, at Irak krigen har kostet de amerikanske skatteydere mellem to og tre billioner dollars. Og seks-ugers krigen er nu blevet til en seks års krig.

På den økonomiske front overså de inkompetente neokonservative den kendsgerning, at et land, der flytter sin industri og bedste jobs til udlandet for at maksimere kortsigtede profitter, vil blive stadigt svagere økonomisk. Propagandistisk snak om en "New Economy" med rod i finansiel dominans tilslørede den kendsgerning, at USA var verdens største skyldnerland, afhængig af udlændinge til at finansiere dets regerings daglige funktioner, dets borgeres prioriteter og dets militære operationer i udlandet.

I Irak opgav de neokonservative deres hegemoniske militære prætentioner, da de overførte 80,000 sunni oprørere til den amerikanske hæres lønningsliste for at indskrænke kamphandlingerne og reducere amerikanske tab.

I Afghanistan opgav de neokonservative yderligere militære prætentioner, da de var nødt at sætte deres lid til NATO-tropper for at nedkæmpe Taliban.

Amerikanske militære prætentioner kom til kort i Georgien, da Bush regimet sendte georgiske tropper ind med sigte på etnisk udrensning i Syd Ossetien af russiske indbyggere og dermed gøre en ende på selvstændighedsbevægelserne i provinsen og bane vej for Georgiens NATO medlemskab. Det tog kun få timer for russiske soldater at nedkæmpe den amerikansk og israelsk trænede og udrustede georgiske hær.

Den aktuelle finanskrise har sat en stopper for ambitionerne om amerikanske finansielt overherredømme og markedsøkonomiske illusioner om, at deregulering og offshoring havde bragt velstand til Amerika.

En lang artikel, “The End of Arrogance” i det tyskenyhedsmagasin Der Spiegel den 30. september bemærkede:

"Dette er ikke længere det muskuløse og arrogante USA, som verden kender, supermagten, der bestemmer spillereglerne for alle andre og som anser sin måde at tænke på og gøre forretning på for at være den eneste vej til succes.
Også arrogancen er ved vejs ende. Amerikanerne betaler nu prisen for deres hovmod.

Den tid er forlængst forbi, da USA ubekymret kunne sætte sig i gæld uden at tage hensyn hvem, der i den sidste ende skulle betale regningen. Og den tid er forlængst forbi, da det kunne påtvinge resten af verden de økonomiske konsekvenser af dets engagement, konsekvenser, der giver profit forrang frem for alt andet ... uden nogensinde at acceptere, at den slags udbytte ikke kan opnås med forretningsmæssigt respektable metoder.

Et ny kapitel i økonomisk historie er begyndt, et kapitel, hvor de Forenede Stater ikke længere spiller sin tidligere dominerende rolle. En proces, der indebærer omfordeling a penge og magt over hele verden - bort fra Amerika og til fordel for resourcerige lande og opstigende industrialiserede lande i Asien ... har været undervejs i årevis. Den finansielle krise vil kun fremskynde denne proces."

I forbindelse med betragtninger over hans slagne modstander, George W. Bush, der er bragt til fald som følge af militær og økonomisk fiasko, bemærkede den iranske præsident Ahmadinejad:

"Det amerikanske imperium i verden er ved at nå til vejs ende, og dets kommende herskere må begrænse deres indblanding til deres egen grænser."

Sandere ord er aldrig udtalt.

Oversættelse: Hans Pendrup

Originalartikel: The End of the American Road

Paul Craig Roberts var vicefinansminister i Reagan-regeringen og en af de skarpeste kritikere af Bush-regimet fra det amerikanske establishment

Se også af Paul Craig Roberts på dansk:

Hvorfor Paulsons plan er et bedrag

Præsident Bush: "Tag nu og klap i "

''Den Brutale Verden'

Hykleriet behersker Vesten

9/11 - seks år efter

"En historisk, strategisk og moralsk katastrofe"

Hvad kan Bush få ud af et angreb på Iran?

Er præsident Bush gået fra forstanden?

Vil demokraterne blive til en del af problemet?

Hvorfor Bush vil atombombe Iran

Israels medskyld i forbrydelse

Amerika er ikke Vorherre

Fra supermagt til skrydende diktatur