| USA |
|
Endeløs propaganda Krigen mod terror er et svindelnummerAf Paul Craig Roberts
Hvis Amerika havde været inficeret med terrorister, ville det ikke være nødvendigt for regeringen at fortælle os det. Det ville fremgå af registrerede hændelser. Vi ville være bekendt med de faktiske begivenheder. Eftersom de ikke er indtruffet, erstatter regeringen dem med advarsler for at holde den frygt i live, der giver befolkningen anledning til at acceptere meningsløse krige, krænkelserne af borgerlig frihedsrettigheder, nationale ID-kort og ubehageligeheder og chikanerier, når de flyver. Det mest indlysende tegn på, at terroristcellerne er ikke-eksisterende, er at ikke en eneste neokonservativ er blevet myrdet Jeg er ikke tilhænger af snigmord, og skammer mig over mit lands regerings engagement i politiske snigmord. USA og Israel har givet et meget dårligt eksempel til efterfølgelse af al Qaeda. USA håndterer al Qaeda og Taliban ved at snigmyrde deres ledere, og Israel håndterer Hamas ved at snigmyrde dets ledere. Det er rimeligt at antage, at al Qaeda ville håndtere igangsætterne og lederne af Amerikas krige i Mellemøsten på samme måde. I dag er ethvert al Qaedamedlem klar over neokonservatives meddelagtighed i død og ødelæggelse påført muslimer i Irak, Afghanistan, Libanon og Gaza. Desuden er neokonservative højst synlige og er bløde mål sammenlignet med Hamas og Hizbollah ledere. Neokonservative har været identificeret i medierne i årevis, og som alle ved, er masser af navnelister tilgængelige online. Neokonservative har ikke Secret Service beskyttelse. Frygteligt at tænke sig, men det ville være den rene barneleg for al Qaeda at snigmyrde hver og en af de neoconservative. Ikke desto mindre bevæger neokonservative sig frit omkring, et godt tegn på, at USA ikke har et terroristproblem. Hvis terrorister, som neokonservative hævder, kan smugle kernevåben eller urene bomber ind i USA som de kan ødelægge vore byer med, så kan terrorister også erhverve sig våben til snigmord af enhver neokonservativ eller tidligere regeringsfunktionær. Ikke desto mindre er neokonservative - de amerikanere, der er mest forhadte af muslimer - fortsat uskadte. "Krigen imod terror" er et svindelnummer, der dækker over amerikansk kontrol med oljeledninger, det militære-sikkerhedskompleks' profitter, angrebet på borgerlige friheder fra anstifterne af en politistat, og Israels territoriale ekspansion. Der var ingen al Qaeda i Irak før amerikanerne banede vej for dem ved at invadere og styrte Saddam Hussein, der holdt al Qaeda ude af Irak. Taliban er ikke en terroristorganisation, men en bevægelse der forsøger at forene Afghanistan under muslimsk lov. De eneste amerikanere, der er truet af Taliban, er de amerikanere, Bush sendte til Afghanistan for at dræbe Taliban og påtvinge den afghanske befolkning en marionetstat. Hamas er Palæstinas demokratisk valgte regering eller det lidet, der er tilbage af Palæstina efter Israels illegale annekteringer. Hamas er en terroristorganisation i samme forstand som den israelske regering og den amerikanske regering er terroristorganisationer. I sine bestræbeler på at bringe Hamas ind under israelsk hegemoni betjener Israel sig af terrorbombing og snigmord imod palæstinensere. Hamas svarer på israelsk terror med hjemmelavede og ineffektive raketter. Hizbollah repræsenterer shi'iterne i det sydlige Libanon, et andet område i Mellemøsten, som Israel hjemsøger som led i sin territoriale ekspansion. USA stempler Hamas og Hizbollah som "terroristorganisationer" af ingen anden grund, end at USA er på Israels side af konflikten. Der er intet objektivt grundlag for det amerikanske udenrigsministeriums "konklusion", at Hamas og Hizbollah er terroristorganisationer. Det er blot en propagandistisk deklaration. Amerikanere og israelere kalder ikke deres bombninger af civile for terror. Hvad amerikanere og israelere kalder terror, er en reaktion fra undertrykte folk, der er statsløse, fordi deres lande beherskes af marionetter, der er loyale overfor deres undertrykkere. Disse folk, der er berøvet deres egne lande, har intet udenrigsministerium, forsvarspolitik, sæder i FN eller stemmer i mainstream- medierne. De kan underkaste sig et fremmed hegemoni, eller gøre modstand med de begrænsede midler, de har til rådighed. Den kendsgerning, at Israel og De Forenede Stater fortsætter en endeløs propaganda for at forhindre denne fundamentale sandhed i at blive erkendt, er tegn på, at det er Israel og USA, der er på den gale side, og palæstinenserne, libaneserne, irakerne og afghanerne, der bliver gjort uret. De pensionerede amerikanske generaler, der tjener som krigspropagandister for Fox "News", hævder ustandseligt, at Iran bevæbner irakiske og afghanske oprørere og Hamas. Men hvor er våbnene? For at modgå amerikanske tanks er oprørerne nødt til at konstruere hjemmelavede eksplosive anordninger af artillerigranater. Efter seks års konflikt har oprørerne stadig ingen våben imod amerikanske kamphelikoptere. Sæt denne "bevæbning" i forhold til den bevæbning, som USA leverede til afghanere for tre årtier siden, da de kæmpede for at drive de sovjetiske tropper ud. Filmene, der gengiver Israels morderiske angreb på Gaza, viser gazabeboere i stort antal, der flygter fra israelske bomber og graver deres døde og sårede ud, og ingen af disse mennekser er bevæbnede. En og anden ville mene, at nu ville alle palæstinensere være bevæbnede, enhver mand, kvinde eller barn. Alligevel viser alle filmene af israelske angreb en ubevæbnet befolkning. Hamas er nødt til at konstruere hjemmelavede raketter, der er lidet mere end et tegn på trods. Hvis Hamas var bevæbnet af Iran ville Israels angreb på Gaza have kostet Israel dets kamphelikoptere, dets tanks og hundreder af dets soldaters liv. Hamas er en lillle organisation bevæbnet med rifler af let kaliber, der er ude af stand til at gennemtrænge pansring. Hamas er ude af stand til at hindre små grupper af israelske bosættere i at slå ned på palestinensiske landsbyer på Vestbredden, drive palæstinenserne ud og tilegne sig deres land. Den store gåde er: hvorfor er palæstinenserne efter 60 års undertrykkelse stadig et ubevæbnet folk? Tydeligvis er de muslimske lande Israel og USA's medskyldige i at holde palæstinenserne ubevæbnede. Den uunderbyggede påstand, at Iran forsyner palæstinenserne med sofistikerede våben er lige som den uunderbyggede påstand, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Disse påstande er propagandistiske retfærdiggørelser af drab på arabiske civile og ødelæggelse af civil infrastruktur for at sikre amerikansk og israelsk hegemoni i Mellemøsten. Oversættelse: Hans Pendrup for Stop Terrorkrigen Originalartikel: The War on Terror is a Hoax Paul Craig Roberts er født 1939 i Atlanta, Georgia. økonom, vicefinansminister i Reagan administrationen. Tidl. redaktør og kolumnist for Wall Street Journal og Business Week. Udannelse fra Georgia Inst. of Technology, Ph.D. fra University of Virginia. Post-graduate fra University of California, Berkeley og Oxford University. Warren Brook udmærkelse for fremragende journalistik i 1992. Iflg. Forbes Media Guide en af USA´s syv top-journalister. Skriver hyppigt for Antiwar.com, VIDARE.com, Lew Rockwell´s website, CounterPunch og American Free Press. Paul Craig Roberts er optaget i Who´s Who in America, Who´s Who in the World, i The Dictionary og International Biography, Outstanding People og the Twentieth Century og anført som en af de mest indflydelsesrige skribenter på verdensplan.
Washingtons arrogance har udløst en muslimsk revolution Hvorfor Paulsons plan er et bedrag "En historisk, strategisk og moralsk katastrofe" Hvad kan Bush få ud af et angreb på Iran? Er præsident Bush gået fra forstanden? Vil demokraterne blive til en del af problemet? Hvorfor Bush vil atombombe Iran Israels medskyld i forbrydelse Fra supermagt til skrydende diktatur Cheneys krigsværksted pønser på et nyt angreb Condi til Europa: 'Stol på mig' Hvordan man gør en ende på krigen Den største strategiske katastrofe i USA's historie Når ragnarok ingen presseomtale får London'erne betaler en høj pris for Blairs bedrag Tidligere vicefinansminister under Reagan betvivler den officielle 9/11 historie Den amerikanske supermagts forestående endeligt Amerikanerne har mistet deres land - End - |