USA
 

Aktivister fordømmer FBI-angreb på anti-krigs og solidaritetsaktivister

Af redaktionen af Fight Back!

Freedom Road Socialist Organisation

Over hele USA har der været arrangeret protester mod FBIs ransagninger og konfiskationer hos antikrigsaktivister den 24. september. Det er første gang politiske aktivister chikaneres alene på grund af deres holdninger, uden at være mistænkt eller anklaget for terror eller såkaldt terrorstøtte.

Vi fordømmer FBI’s chikane mod antikrigs- og solidaritetsaktivister i adskillige stater tværs over hele landet. FBI begyndte med at ransage over seks huse i Chicago og Minneapolis fredag morgen den 24. september kl. 8.00 central tid. FBI overrakte stævninger til at vidne ved en føderal anklagejury imod omkring et dusin aktivister i Illinois, i Minnesota og i Michigan. Man forsøgte desuden at skræmme aktivister i Californien og Nord Carolina.

- Regeringen forsøger at bruge en Grand Jury til at rejse falske anklager mod aktivister. Målet med disse angreb er at genere og intimidere bevægelsen imod USA’s krige og besættelser, og alle dem, som går imod USA’s støtte til undertrykkende regimer, udtalte Tom Burke, solidaritetsaktivist fra Colombia, der er en af dem, som har modtaget en stævning af FBI:

- De er designet til at undertrykke uenigheder og ytringsfrihed, at splitte fredsbevægelsen og bane vej for flere amerikanske militære inventioner i Mellemøsten og i Latinamerika.

Undertrykkelsen af demokratiske rettigheder retter sig mod folk, som bruger meget af deres tid og energi på at støtte det palæstinensiske og colombianske folks kampe mod amerikansk finansierede besættelser og krige. Aktivisterne er fra velkendte anti-krigsgrupper og omfatter mange af lederne bag den enorme protest mod det republikanske partikonvent i St. Paul, MN i september 2008.

FBI-agenterne understregede at en Grand Jury vil undersøge aktivisterne med henblik på mulige terrorisme-anklager. Dette er et amerikansk regeringsforsøg på at bringe dem til tavshed, som støtter modstand mod undertrykkelse i Mellemøsten og Latinamerika.

De pågældene aktivister har ikke gjort noget galt og nægter at blive tvunget til at gennemføre samtaler med FBI omkring deres politiske synspunkter og organisering imod krig og besættelse. Aktivisterne er med i mange grupper såsom Palæstina Solidaritetsgruppen, Studenter For et Demokratisk Samfund (SDS), Twin-Cities Antikrigsbevægelsen, Colombia AktionsNetværk, Freedom Road Socialist Organisation og Den Nationale Komite til at Befri Ricardo Palmera (en colombiansk politisk fængslet).

Steff York, antikrigsaktivist gennem mange år og en af de aktivister, hvis hjem blev ransaget, kaldte angrebene for ”en uhyrlig fiskeriekspedition”.

Vi opfordrer alle progressive aktivister til at vise solidaritet med disse personer, som er ramt af den amerikanske regering. Aktivister har ret til ikke at tale med FBI og opfordres til høfligt at nægte ved simpelthen at sige ”Nej”.

Kræv:

Stop undertrykkelsen af antikrig- og international solidaritetsaktivister

Øjeblikkelig tilbagelevering af al konfiskeret materiale: af computere, af mobiltelefoner, af papirer, af dokumenter mv.  

Stop Grand Jury processen imod antikrigsaktivister

Se også



Se også

Interview med Paul Craig Roberts: USA en politistat?
RT America, Youtube (eng)

- End -